Passat blev december måneds nr. 1Fortsat fald i salget af nye per­son­­biler.

I de­cember måned fort­satte efter­årets mar­kan­te fald i bilsal­get i Dan­­­mark. For person­biler var faldet således på 38 procent, mens va­rebilerne måtte no­tere en nedgang på 57 pro­cent. Samlet for 2008 oplevede  bran­chen en tilbage­gang på 7,7 pro­cent for per­son­biler og hele 40,2 pro­cent for varebiler.

2008 blev et usædvanligt år for salget af nye personbiler i Danmark. I det første halvår lå salget fornuftigt, mens andet halvår blev præ­get af en voldsom opbremsning, efterhånden som finanskrisen for alvor tog til i løbet af efteråret.

”Nybilsalget faldt igen i december måned. Selvom faldet var mindre end i november, er der desværre fortsat tale om et ganske stort fald. Vi for­moder, at mange virksomheder har erfaret, at det er blevet svæ­­­rere at få finansieret investeringer i nye biler. Samtidig har salget til private været ramt af den psykologiske effekt af finanskrisen,” ud­taler Bent Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

”Også i 2009 vil bilsalget være påvirket af krisen, men heldigvis ser vi også en række faktorer, der trækker i retning af en normalisering. Det gælder især den nye bankpakke, der forhåbentlig igen vil gøre det muligt for sunde virksomheder at få finansieret deres investe­rin­ger. Samtidig vil vi i 2009 opleve rigtig mange nye, spændende og miljøvenlige biler i for­retningerne. Kombineret med de fortsat falden­de renter formoder vi, at det vil være med til at understøtte salget,” siger Bent Mikkelsen.

Salget af varebiler halveret
Toyota Aygo - 2008-salgets nr. 1Når det gælder sal­get af varebiler, bekræf­tede december måneds salg med en til­ba­ge­gang på 57 procent den faldende tendens, der har præget hele 2008. Samlet set blev der solgt 40 procent færre varebiler i 2008 sam­men­lignet med 2007.

”Salget af varebiler har i 2008 været præget af afgiftsomlægningerne fra 2007, der bl.a. fik mange private kunder til at forlade markedet. I december måned har rigtig mange virksomheder været ramt af den begrænsede adgang til kredit, og samtidig er der sket en kraftig op­bremsning i bygge- og anlægssektoren. Faktorer, der tydeligt er slå­et igennem på varebilsmarkedet,” siger Bent Mikkelsen.

Fremgang for lastbiler
Til gengæld har indregistreringen af lastbiler ikke været så hårdt ramt i 2008, hvor man samlet set oplevede en beskeden tilbagegang på tre procent. Og i december nåede registreringstallet op på 437 nye lastbiler, hvilket var en fremgang på 21 procent sammenlignet med december 2007.

Top 20 for personbiler, Dec. 2008
Plac. Mærke/model Antal Andel
1 VOLKSWAGEN PASSAT 402 4,7%
2 FORD MONDEO 326 3,8%
3 VOLKSWAGEN GOLF 295 3,4%
4 AUDI A4 255 3,0%
5 CITROEN C5 241 2,8%
6 MAZDA 6 233 2,7%
7 BMW 1'ER 210 2,4%
8 OPEL VECTRA 198 2,3%
9 SKODA FABIA 185 2,1%
10 VOLVO V70 183 2,1%
11 AUDI A3 172 2,0%
12 SKODA SUPERB 161 1,9%
13 PEUGEOT 308 156 1,8%
14 BMW 3'ER 155 1,8%
15 TOYOTA AVENSIS 144 1,7%
16 HONDA ACCORD 142 1,6%
17 KIA PICANTO 142 1,6%
18 SAAB 9-3 140 1,6%
19 VOLVO V50 129 1,5%
20 CITROEN C1 127 1,5%
  Total top 20 3.996 46,4%
  Øvrige 4.617 53,6%
  Total 8.613 100,0%
Top 20 for personbiler, Jan. - dec. 2008
Plac. Mærke/model Antal Andel
1 TOYOTA AYGO 5.313 3,5%
2 SKODA FABIA 5.264 3,5%
3 PEUGEOT 207 4.310 2,9%
4 OPEL CORSA 4.293 2,9%
5 KIA CEED 3.973 2,6%
6 SUZUKI SWIFT 3.895 2,6%
7 VOLKSWAGEN PASSAT 3.677 2,4%
8 CITROEN C1 3.524 2,3%
9 AUDI A4 3.148 2,1%
10 PEUGEOT 206 3.096 2,1%
11 TOYOTA YARIS 2.999 2,0%
12 MAZDA 2 2.844 1,9%
13 MAZDA 6 2.748 1,8%
14 FORD MONDEO 2.647 1,8%
15 PEUGEOT 107 2.628 1,7%
16 KIA PICANTO 2.557 1,7%
17 VOLKSWAGEN GOLF 2.449 1,6%
18 FIAT PUNTO 2.333 1,6%
19 TOYOTA AVENSIS 2.317 1,5%
20 FORD FOCUS 2.247 1,5%
  Total top 20 66.262 44,1%
  Øvrige 83.923 55,9%
  Total 150.185 100,0%