Volkswagen kørte taktisk slutspurt på Dakar rallyets næstsidste etape og Giniel de Villiers fra Sydafrika har fortsat føringen foran team-kammeraten Mark Miller.SRP – 16. januar 2009.
Vold­som regn tvang fre­dag ar­ran­­gø­rerne af Rallye Dakar til at om­læg­ge og forkorte rallyets næstsidste hastig­heds­etape. Det med­førte også en vis for­sinkelse og først midt på afte­nen, var de hurtigste af biler­ne nået frem til ha­stig­hedseta­pens af­slut­ning.

Fredagens etape var imidlertid udtryk for, at Volkswagen havde igang­sat en strategisk slutspurt. I stedet for, at de tre VW Race Toua­regs, der fort­sat er med i løbet, skulle dyste imod hinanden, besluttede man sig for, at de skulle følges ad, så de kunne hjælpe hinanden, hvis der blev behov for det. Derfor genspejler rallyets 13. etape ikke det sande styrkeforhold, målt på hastighed.

Årets Dakar rally har været op ad bakke for Mitsubishi, men fredag vandt spanieren Nani Roma den nye Racing Lancers første etapesejr i det berømte maratonrally.Det benyttede Mit­subishis Nani Roma sig af. Han lagde stærkt ud og var ved dagens sidste check­point i spidsen og dermed parat til, at i det mind­ste at fast­holde den 6. plads han faldt ned på efter tekniske pro­ble­mer torsdag. For­springet udbyg­gede han yderligere på eta­pens sidste del og vandt dermed den nye Mitsubishi Lancers første etapesejr.

Alt ser imidlertid nu ud til, at Volkswagen tager sejren i Rallye Dakar 2009. Dermed bliver den tyske fabrik, hvis motorsportsindsats præ­steres med danske Kris Nissen i spidsen som motorsportsdirek­tør, ikke bare den første vinder af Rallye Dakar i Sydamerika, men også den første vinder af det legendariske maratonrally med en dieselbil.

Rivalerne fra Mitsubishi lancerede en helt ny cross country rallybil i år, en Mitsubishi Racing Lancer. Den viste sig at være ligeså hurtig som Volkswa­gens Race Touareg, men en god kombination af tekni­ske og menneske­lige uheld har medført, at kun en enkelt af de fire startende biler endnu er tilbage i rallyet.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.

 


I den samlede stilling er Volkswagens forspring så stort, at der skal mere end sort uheld til at fratage dem sejre. På lørdagens afslut­tende etape, som fører deltagerne frem til Argentinas hovedstad Buenos Aires, skal der køres 220 kilometer hastighedsprøve. Det er før set, at et Dakar rally er blevet afgjort på løbets sidste kilometer, men sværhedsgraden lørdag er ikke så stor som tidligere i løbet.


Resultat af dagens etape, Rallye Dakar 2009:
1. Nani Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA), Mitsubishi Racing Lancer, +2t33m48s
2. Krzystof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (POL/BEL), Nissan Navara, +7m18s
3. Guerland Chicherit/Matthieu Baumel (FRA/FRA), BMW X3 CC, +7m27s
4. Dieter Depping/Timo Gottschalk (GER/GER), Volkswagen Race Touareg 2, +10m00s
5. Leonid Novitskiy/Oleg Tyupenkin (RUS/RUS), BMW X3 CC, +10m33s
6. Eric Vigouroux/Alexandre Wincocq (Hummer H3), 13m53s


Stillingen i Rallye Dakar d. 16. januar 2009:
1. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SAF/GER), Volkswagen Race Touareg 2, +46t35m14s
2. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/SAF), Volkswagen Race Touareg 2, +2m20s
3. Robby Gordon/Andy Grider (USA/USA), Hummer H3, +1t27m13s
4. Ivar Tollefsen/Quin Evans (NOR/GBR), Nissan Navara, 5t55m01s
5. Krzystof Holowczyc/Jean-Marc Fortin (POL/BEL), Nissan Navara, +6t37m32s
6. Nani Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA), Mitsubishi Racing Lancer, +7t27m08