Carlos Sainz i Volkswagen Race Touareg fører fortsat Rallye Dakar efter at være kommet i mål blot 35 sekunder efter vinderen af mandagens etape – Nasser Al Attiyah.­SRP – 5. januar 2009.
Der var ingen, der havde lovet del­ta­gerne i årets Rallye Dakar i Syd­amerika, at det ville blive let­tere end da man kørte i Afrika. Tvært­imod. De første tre hastighedsetaper har været hårde og udfor­drin­gerne tager til i styrke. Det måtte del­tagerne sande under manda­gens 551 kilometer lange fart-prøve fra Puerto Madryn til Jacobacci i Argentina, hvor ikke engang etapevinderen kom igennem uden pro­ble­mer.

Først over målstregen kom vinderholdet fra førstedagen, Nasser Al Attiyah/Tina Thörner i BMW X3 CC. Men bare 35 sekunder efter fulgte Volkswagens top-team med Carlos sainz/Michel Perin i cockpittet. De var så tæt på den vindende BMW, at VW’en fortsat fortsat fører ral­lyet.

Sejren til Al Attiyah betød imidlertid, at Volkswagens andet hold med Giniel de Villiers i førersædet, blev sendt ned på 3. pladsen i den sam­lede stilling. Attiyahs tid bragte ham op på 2. pladsen og til manges over­raskelse formåede ingen af Mitsubishi’erne at blande sig i top­striden.

Stephane Peterhansel i Mitsubishi Racing Lancer har ikke sluppet følingen med de forreste hold i Rallye Dakar. Hans store styrke for først lov at udfolde sig senere i rallyetMEN: den 9-dob­belte Dakar vinder, Ste­phane Peter­hansel, er tæt på. Afstanden mel­lem hans debu­terende Mitsu­bishi Racing Lancer og den førende VW Race Touareg er sølle 8 minutter og 47 sekunder, efter næsten 1200 kilo­meters hastig­hedsetape. Det rækker til en fjerdeplads indtil vi­dere – men der er næppe nogen tvivl om, at når rallyet begiver sig ud i de berygtede ørkenområder vil fårene for al­vor blive skilt fra buk­kene, og hér får Peterhansel sin store chance.

Der begynder så småt at tegne sig et billede:

Volkswagen og Mitsubishi er stort set lige hurtige. Carlos Sainz’ for­tid som rallyverdensmester nyder han gavn af på de snoede dele af hastigheds­etaperne. Til gengæld kan ørkenetaperne nemt gå hen at blive en snert for hårde for den spanske stjerne. Og det er et åbent spørgsmål om semi-fabriks BMW-teamet med Nasser Al Attiyah kan stå distancen.

Derfor er det vigtigt for VW motorsportsdirektør, danskeren Kris Nissen, at sydafrikaneren Giniel de Villiers fortsat er med i topstriden. Og for Mitsubishi er det af afgørende betydning, at Peterhansel ikke er mange minutter efter. Kampen om sejren kan meget vel blive afgjort mellem de to.

Tirsdag fortsætter rallyet mod nord, op langs Andes bjergene. Stort set hele etapen er hastighedsprøve – 459 km for fuld fart – hvor den første del er sandet og stenet. 180 kilometer ude på prøven ændrer den karakter og bliver mere lig mandagens prøve med masser af grus og slutter af med et stykke regulær off-road kørsel gennem et ekstremt barsk underlag.



Resultat af dagens etape, Rallye Dakar 2009:
1. Nasser Al Attiyah/Tina Thörner (QAT/SWE), BMW X3 CC, 4t29m27s
2. Carlos Sainz/Michel Perin (SPA/FRA), Volkswagen Race Touareg 2, +35s
3. Dieter Depping/Timo Gottschalk (GER/GER), Volkswagen Race Touareg2, +1m40s
4. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SAF/GER), Volkswagen Race Touareg 2, +4m01s
5. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Racing Lancer, 5m31s
6. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/SAF), Volkswagen Race Touareg 2, +8m00s

Stillingen I Rallye Dakar d. 5. januar 2009:
1. Carlos Sainz/Michel Perin (SPA/FRA), Volkswagen Race Touareg 2, 9t04m48s
2. Nasser Al Attiyah/Tina Thörner (QAT/SWE), BMW X3 CC, +3m40s
3. Giniel de Villiers/Dirk von Zitzewitz (SAF/GER), Volkswagen Race Touareg 2, +5m45s
4. Stephane Peterhansel/Jean-Paul Cottret (FRA/FRA), Mitsubishi Racing Lancer, +8m47s
5. Nani Roma/Lucas Cruz Senra (SPA/SPA), Mitsubishi Racing Lancer, +14m22s
6. Mark Miller/Ralph Pitchford (USA/SAF), Volkswagen Race Touareg 2, +15m45s

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.