Detlef WittigVolkswagen Grup­pen har leve­ret 5,73 millioner biler fra januar til no­vem­ber.

Volkswa­gen Grup­­pen le­verede 5,73 mil­lioner biler (+ 1 %) i årets første 11 måneder. Gruppen hører dermed til de få bilproducenter, der ikke bare har nået at levere samme antal biler som sidste år, men som også kan notere en frem­gang. Europas største bilprodu­cent kan imidlertid ikke und­gå for­styr­rende virkninger af den drama­tiske udvikling på verdens­markedet.

VW SciroccoVolkswagen Grup­pen leverede alene i no­vember 447.000 biler i hele verden. Der er tale om en tilbagegang (- 16,5 %), men set i for­hold til den generelle udvikling (- 24,5 %), er det naturligvis et rela­tivt po­sitivt resultat.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


Audi S4"Det er lykkedes Volks­wagen Gruppen at hol­de en positiv ud­­vikling i årets første tre kvar­taler, selv om udvik­lingen på ver­dens­markedet er blevet stadigt svagere. Tilbagegangen i fjerde kvartal sætter os på en virkelig prø­ve. Men hidtil har vi kunnet for­bedre vores markeds­andel, hvor bil­salget er gået tilbage" udtaler Detlef Wittig, øverste chef for salg og marketing for Volkswagen Gruppen.

Skoda OctaviaOgså de markeder, som hidtil har været præget af vækst, note­rer nu et svagere momen­tum. Ikke desto mindre har udviklingen for Volks­wa­gen Grup­pen vist fremgang på disse markeder i de første 11 må­neder af året. I Bra­si­lien leve­rede Gruppen 591.800 biler fra januar til november i år. Det er en stigning på 11,9 %. I Kina har der også været en positiv udvik­ling på 10,1 % i samme periode, Her er der leveret 931.100 biler. Der har været betydelig vækst i Rusland, hvor leveringerne steg med 61,6 % til 118.300 biler. I Indien steg leverin­gerne med 59,7 % til 17.700 biler.

Seat IbizaPå det europæiske marked, der har været svagt, leve­rede Grup­pen 3,2 millioner biler (- 1,7 %) i årets første 11 måneder, heraf 967.500 biler (+ 0,4 %) i Tyskland, og 1,8 millioner biler (- 6,6 %) i Vesteuropa udenfor Tysk­land.

Volkswagen person­biler, Gruppens største mærke, leverede 3,37 millioner (+ 0,2 %) til kunder over hele verden fra januar til novem­ber 2008. Heraf leveredes 482.000 biler (+ 1,5 %) i Tyskland.