De ti brændselscellebiler skal køres af forskellige firmaer på lige fod med deres andre biler. Ti Hy­dro­Gen­4 el­biler med brænd­­sels­cel­ler og brint som ener­gi­bærer, skal de kom­mende år køre i Berlin som en del af verdens største test­­pro­gram for brænd­sels­cel­le­bi­ler. GM har nu udlånt 100 brænd­­­selscellebiler til al­mindelige bilister og firmaer i USA og Europa. 

Vejen mod den forureningsfrie bil er kommet et skridt nærmere i Ber­lin. Her har Opel taget fat på næste udviklingstrin af elbiler, der får strøm fra brændselsceller med brint som energikilde.  Ni forskel­lige firmaer skal de kommende år køre hver sin brændselscellebil på lige fod med firmaernes traditionelle biler. Den tyske vejhjælp ADAC skal for eksempel bruge deres HydroGen4 til vejhjælp, og Coca-Cola skal bruge deres bil til transport af sodavand til butikker.

Testprogrammet er en del af Clean Energy Partnership (CEP) under det tyske transportministerium og har til formål at afprøve brint som drivmid­del i trafikken. Den tyske regering bruger knap fire milliarder kroner på et nationalt program til udvikling af brint som energikilde til transportsek­toren, og industrien herunder GM bruger samlet et lig­nende beløb. 

HydroGen4 på gaden

Det tager fem minutter at tanke 4,2 kilo brint, og så er HydroGen4 klar til yderligere 320 kilometer CO2 fri kørsel. HydroGen4 er fjerde generation af brænd­sels­cel­lebiler fra GM og den foreløbige kul­mination på et udvik­lings­pro­gram, der har varet i mere end ti år. I USA har GM tidligere i år sendt 90 brænd­selscellebiler på gaden un­der projekt Driveway, hvor almindelige bilister, familier og firmaer får lov til at låne en bil i en længere periode mod at fortælle om deres erfaringer med den. Foreløbig har bilerne kørt mere end 700.000 kilometer samlet.   

I Berlin findes to tankstationer, hvor det er muligt at tanke brint. Med 4,2 kilo brint under et tryk på 700 bar i bilen er det muligt at køre 320 kilo­meter på en optankning. Kørslen i HydroGen4 er total CO2 fri og vand­damp er det eneste spildprodukt fra bilen. Bilen drives frem af en 73 kW elmotor og kan komme fra 0-100 km/t på under 12 se­kun­der. Topfarten er 160 km/t.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.