Volvo Cars har netop offent­liggjort en sam­arbejds­af­tale med Au­dys­sey Labs. Denne ameri­kanske audio-specialist vil indgå i sam­arbej­det om at udvikle næste generation af audio-systemer til Volvo's bi­ler.

Volvo Cars har en lang tra­dition for selv at udvikle lyd­anlæg og –kom­ponenter. Og det har altid været virk­som­hedens målsætning at ligge i front, når det gælder lyd­kva­litet.

"Vi har valgt at samarbejde med de allerbedste i audio-verdenen – virksomheder som Dolby, Alpine og de to danske virksomheder Dyn­audio og Bang & Olufsen," siger Lex Kerssemakers, senior vice pre­sident for strategi hos Volvo Cars. Og til denne imponerende liste af samarbejds­partnere føjes nu amerikanske Audyssey Labs, der har udviklet en unik teknologi, MultEQ, der kan kompensere for rummets negative effekt på lydgengivelsen.


annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


"Uanset hvor man hører sin musik, vil rummets størrelse, højttaler­nes placering, møbler, materialer og overflader absorbere og reflek­tere lyden og dermed forvrænge lytte-oplevelsen. MultEQ er udviklet med udgangs­punkt i mange års forskning i netop at fjerne disse pro­blemer med for­vrængning. Og dermed har vi opnået, at alle lyttere i lokalet kan nyde et behageligt og velafbalanceret lydbillede," forkla­rer professor Chris Kyriakakis fra Audyssey Labs.