Den helt nye SEAT Ibiza ECOMOTIVE er netop blevet udnævnt som "ECO­BEST 2008" og er dermed tildelt titlen som årets øko-bil.  Prisen uddeles årligt af organisationen AUTOBEST og det er naturligvis et stort cadeau til SEATs bestræbelser på at udvikle biler med reduceret CO2- udslip.

SEAT Ibiza ECOMOTIVE er den første i sit segment, der kan bryste sig af CO2-udslip på beskedne 98 g/km, og det vel og mærke i en 5-dørs model med aircondition.

De vigtigste kriterier for AUTOBESTs udvælgelse har bl.a. været ny­vognspris, service-netværk, reservedelsdistribution, design og tek­nologi.

Juryen har desuden været opmærksom på faktorer som initiativer fra bilindustrien, så som investeringer og udvikling af arbejdsmarkedet, miljøskånende initiativer samt initiativer til udvikling af Europas nye­ste regioner.

SEAT Ibiza ECOMOTIVE er netop blevet vist på Paris Motor Show i oktober og er en af segmentets mest miljøskånende biler. Udstyret med en 1.4 TDI-motor med 80 hk - naturligvis med dieselpartikelfilter som standard - kommer CO2- udslippet under de 100 g/km og brænd­­stofforbruget ligger på hele 27 kilometer pr. liter diesel. Da Ibiza har en tank på 45 l, svarer dette til at man kan køre 1215 km non-stop. Eller fra Rådhuspladsen i Århus til Rådhuspladsen i Køben­havn og tilbage igen - og tilbage igen - og tilbage igen - uden at tan­ke.

I Danmark vil vi opleve SEATs grønne Ibiza som forårsbebuder: Ibiza Ecomotive ventes på dansk jord i løbet af marts måned 2009.