Ivan Reedtz-Thott sikrede sig i weekenden 2. pladsen i Verdensmesterskabet i cross-country rally for quads.Den danske ørken-racer og Dakar-delta­ger, Ba­ron Ivan Reedtz-Thott, sik­rede sig i week­enden 2. plad­sen i ver­dens­me­sterskabet i cross-coun­try rally for quads, dvs. firehjulede racer­mo­tor­cykler. Reedtz-Thott kørte i mål på 9. pladsen i UAE Desert Challenge, som fandt sted i Dubai og var sidste afdeling af ver­densmesterskabet. Han opnåede dermed til­stræk­keligt mange VM-points til, at 2. plad­sen i årets verdensme­ster­skab kom i hus.

For et år siden sadlede Ivan Reedtz-Thott om fra racerbiler til de eks­treme firehjulede quads. Han lagde stærkt ud med at vinde Fa­rao-rallyet i Ægypten 2007 og satsede i år på en topplacering i VM.

”Målet med min VM-deltagelse i år var, at opnå en medalje. Og 2. pladsen i VM er bestemt et resultat, jeg er meget glad for,” siger Ivan Reedtz-Thott, der kørte en firehjulstrukken Can-Am Renegade motorcykel.

”Rallyet i Dubai var en hård, men også fantastisk oplevelse. Det strak­te sig over seks dage – i alt 2197 kilometer – og hver dag kørte vi mellem 350 og 450 kilometer i kraftig hede. Temperaturen i skyg­gen var ikke mindre end 49 grader Celcius!”  Det danske team havde imidlertid et problemfrit løb takke være god forberedelse og om­sorgs­fuld service af tekniker Allan Sørensen.

Ivan Reedtz-Thott lå på et tidspunkt på 6. pladsen i feltet af i alt 20 quads, men måtte tage til takke med 9 pladsen da løbet sluttede fredag. Til gengæld blev det så til en VM sølvmedalje for sæsonen 2008. VM Guldet gik til Tuneseren Karim Dilou, som er den første Tuneser, der har vundet VM guld i en motorsportsdisiplin.

Bilklasssen i UAE Desert Challenge blev vundet at den lokale mand, Nasser Al-Attiyah og hans svenske co-driver Tina Thörner i BMW X3. Klassen for de 2 hjulede motorcykler blev for 5. gang vundet af tid­ligere Dakar vinder, franskmanden Cyril Despres på KTM.

Inden Ivan Reedtz-Thott skiftede til firehjulet motorcykel han han deltaget i det berømte Rallye Dakar seks gange i bil, senest i 2005, hvor det blev til en samlet 35. plads med Niels Heede Pedersen i co-driversædet.

Der kan læses mere om Ivan Reedtz-Thotts succes i ørkenen på www.uaedesertchallenge.com og www.bluedog-racing.com