På grund af et mindre salg end planlagt har SEAT valgt at ned­drosle pro­duktionen med 5 % på fa­brik­ken i Barcelona - nær­­mere betegnet lidt uden for Barcelona i byen Mar­torell. I fredags meddelte SEAT, at man plan­lægger at sen­de omkring 750 medar­bej­dere på deltids­arbejde i månederne no­vember og december.

Og fra januar 2009 vil denne ord­ning indtil videre omfatte i alt 500 medar­bejdere. Ud over denne ord­ning er det planen, at produktio­nen af visse modeller skal ligge stille i 20 dage i resten af 2008 - og denne beslutning berører 3.900 medar­bejdere. Hele planen med­fø­rer, at der resten af året produceres 20.000 færre biler end op­rinde­lig planlagt.

Seat Leon TDI VanSEAT har siden års­skiftet og frem til og med august worldwide solgt i alt 260.000 nye biler, hvilket svarer til en tilbagegang på 9,2 % i sammen­ligning med samme periode sidste år. Og dermed er SEAT, der hører ind under Volkswagen-gruppen, fortsat gruppens "sorte får."

I hjemlandet Spanien er markedet for salg af biler ramt særlig hårdt - alene i september gik salget ikke mindre end 32,2 % tilbage, og det er bl.a. denne situation, som SEAT må tilpasse sig.

Det gik ellers ganske fornuftigt for SEAT, for i 2007 blev de røde tal på bundlinien afløst af sorte - helt nøjagtigt tjente SEAT 170 millio­ner euro mod et underskud på 49 millioner euro i 2006. Hvad resul­tatet bliver 2008 vides endnu ikke, og p.t. er der ikke udsigt til et bed­re salg på de euro­pæiske automobilmarkeder.

Opel i Bochum - her ses Opel Zafira nr. 1. millionOpel i Bochum og Ei­se­nach stopper ligeledes produktionen, og her omfatter planen om­kring 5.000 ansatte. På fabrikken i Bochum har man slet ikke arbej­det i denne uge og fra på mandag omfatter pro­duk­tionsstoppet også Eisenach.

Opel melder samtidig om planer, der invol­verer fabrikkerne i både Spanien og i England - så alt i alt produceres der 40.000 færre Opel-enhe­der resten af året.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til arcurios hjemmeside - med gaveidéer til autofolket

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.