Kia Cee'd ISGFor at fejre ver­dens­premieren på den helt nye type bil, som KIA’s de­signteam stolt kan præsentere, når Paris Motor Show i dag den 2. oktober 2008 slår dørene op for pressen, vises ikke mindre end 7 ver­sio­ner af bilen i et speciallavet område kaldet ”Soul World”.

  • Verdenspremiere på KIA’s livsstilsbil KIA Soul
  • Verdenspremiere på den økonomiforlængende cee’d ISG (Idle Stop&Go)
  • Verdenspremiere på KIA cee’d Hybrid og KIA Soul Hybrid Koncept
  • Europapremiere på testversionen af brintbilen Sportage FCEV
  • KIA presse konference den 2. oktober kl. 16:45 på Stand 520 i hal 5

Cee'd ISGMed KIA Soul har de­signteamet, med den anerkendte chef­designer Peter Schre­yer i spidsen, fået frie tøjler til at designe en bil, hvor designet har fået første prioritet. Netop for at tiltrække den såkaldte gene­ration Y, den nye generation af bilkø­bere, der i sti­gende grad efter­spørger pro­duk­ter, hvad enten det er ure, tasker, mobiltelefo­ner eller biler, der ikke blot har en praktisk funktion, men i lige så høj grad kan afspejle ejernes per­sonlighed. De 7 forskellige versioner af den nye model vil vise blot nogle af de utallige muligheder, der bliver for at gøre bilen unik så den kan afspejle sin nye ejers personlige stil og sjæl. 
   
Udover den nye Soul viser KIA fire nye modeller i den grønne zone
KIA cee’d ISG, cee’d Hybrid, Sportage FCEV samt Soul Hybrid vises alle i KIA’s grønne zone på biludstillingen i Paris, og er de seneste resultater af en kontinuerlig og massiv investering i fremtidens miljø­venlige tekno­logier. 

Fremtidens produk­tionsmodeller vil blive udstyret med tekno­logier, som tidligere er blevet vist i de to eco_cee’d kon­cept­biler, der tidligere i år blev vist på biludstil­lingen i Geneve samt i Rio Hybrid, der blev vist i 2007.
”Den korte tid der er gået, fra eco_cee’d konceptbilen blev vist til de nu produktionsklare modeller, viser KIA’s vision for en grønnere frem­tid”, siger Mogens Lyngsø, kommerciel direktør hos KIA Import Dan­mark AS. ”Vores nye grønne fremtid vil også være en bekræftelse på KIA’s indsats for at skabe endnu mere miljøvenlige og brændstof­effektive produk­tions­modeller – uden at vi mister fokus på kunder­nes forventninger til biler med et sportsligt design, køreglæde og en stærk appeal til pers­oner med et ungt sind”.

KIA cee’d med ISG fra starten af 2009
De to første miljø­ven­lige teknologier, der overføres fra koncept­bi­ler til produk­tions­mo­deller, bliver KIA’s nye ISG-system (Idle Stop&Go) og dæk med lav rulle­mod­stand, som har verdenspremiere i Paris, og som vil kunne fås til benzin­model­lerne i KIA cee’d fra starten af 2009.
Det innovative ISG-system standser automatisk motoren, når bilen holder stille eller ruller fremad med under 4 km/h, gearkassen er i frigear, koblingspedalen er trådt ned, og motoren kører i tomgang. Ved typisk bykørsel i tæt trafik og konstant stop-start-kørsel reduce­rer ISG-systemet brændstofforbruget og emissionerne markant – helt op til 15 %.

Den nye KIA cee’d med ISG-system vil som standard også være ud­styret med en ny generation af lettere 5-trins manuelle gearkas­ser og dæk med lav rullemodstand, hvilket reducerer forbruget yderli­gere. I løbet af 2009 vil en lignende ISG-teknologi også kunne fås til KIA cee’d med 1,6-liters dieselmotor, og ISG vil i de kommende år også kunne fås til andre modeller. 

KIA cee’d Hybrid er allerede kørende
Cee'd Hybrid KIA cee’d Hybrid er konstrueret hos KIA R&D med henblik på testak­tiviteter i den virke­lige verden. KIA cee’d er udstyret med en opgra­deret driv­linje, der er udviklet på baggrund af den tidligere Rio Hy­brid. cee’d Hybrid er nu udstyret med KIA Gamma 1,6-liters benzin­motor og en 20 hk (15 kW) synkroniseret vekselstrømsmotor med et drejningsmoment på 105 Nm samt KIA’s egen CVT-gearkasse (continuously variable trans­mis­sion)
Elmotoren yder det maksimale drejnings­moment (105 Nm) fra kun 1.500 omdr./min., og Li-Poly 180 volt, 5,3 Ah batteriet er place­ret i siden af bagage­rum­met. Det computer­styrede ISG-system (Idle Stop­­&Go) giver også mulighed for brændstof­bespa­relser ved stop-start-kørsel.

KIA’s udregninger viser, at cee’d Hybrid kan accelerere fra 0-100 km/h på 11,8 sek. og nå en tophastighed på 185 km/h. Proto­typen opnår et brænd­stof­for­brug på 20,8 km/l og en CO2-emis­sion på 114 g/km. Det er en redu­cering af CO2-emissionerne på 25 % i forhold til cee’d med den al­min­delige 1,6-liters benzinmotor. KIA har allerede fremstillet en flåde bestående af 9 KIA cee’d Hybrid prototypebiler, der skal testes og evalueres i Europa.

KIA’s brintbil Sportage FCEV
Sportage FCEVSom en del af KIA Motors Corporation’s kontinuerlige udvikling af biler med brænd­sels­celler (FCEV) bliver KIA Sportage FCEV hele tiden testet og videre­udviklet. Nu har KIA bragt denne hårdt­arbejdende prototype til Euro­pa, hvor den får europæisk premiere på biludstillin­gen i Paris. 

Intensiv forskning har resulteret i adskillige tekniske innovationer som blandt andet en højtydende brændselscelle på 100 kW og et nyt lithium-ion polymer 152 volts batteri, som giver Sportage FCEV en højere ydelse, en meget større aktionsradius samt gode startegen­skaber i koldt vejr, så den performer bedre i frostvejr. Motoren i Sportage FCEV er placeret i bilens normale motorrum, og den yder 136 hk (100 kW) og har en tophastighed på 155 km/h – til sammen­ligning havde første generation en ydelse på 109 hk (80 kW) og en tophastighed på 150 km/h. Med en 152-liters brinttank lavt placeret foran baghjulene har den nyeste KIA forskningsmodel en rækkevidde på 300 km.

Sportage FCEV Sportage FCEV er udstyret med brint­drevne brændselsceller og næ­ste generation af E-drivlinje, elmotor og styreenhed udviklet internt af KMC.  Takket være anvendelse af letvægtskomponenter af alumi­nium til karros­seriet i stedet for den stålkon­struktion, der ellers har været anvendt til Spor­tage, svarer forholdet mellem ydelse og vægt på Sportage FCEV nu til den serieproducerede bil, selv om motoren er tungere. FCEV mo­dellen har også samme rummelige kabine, lave støjniveau og gode køreegenskaber som de benzin-/dieseldrevne modeller.

Forskningsinstitut for eco-teknologi skal tackle klimaudfordringerne
KIA har 5 R&D-centre, som er placeret rundt om i verden med i alt over 10.000 medarbejdere og et årligt budget på ca. 3,0 milliarder euro – svarende til 5-6 % af den årlige omsætning.

Eco-Technology Research Institute, som er placeret i Yongin, Korea, er på ca. 3 hektar, og det er et udtryk for koncernens fokus på mil­jøet. Det er opført med dobbelte vægge, som skaber en drivhusef­fekt om vinteren og en neutral ventilation om sommeren, et geoter­misk varmeveks­lingssy­stem og et gennemgående design, som giver et maksimum af naturligt lys. Indvendigt er instituttet udstyret med topmoderne faciliteter som fx en 700 bar brintpåfyldningsstation, faciliteter til kontrol af brændselscellers holdbarhed, testkamre til varme-/kuldetest, laboratorier, der arbejder på reducering af emis­sioner, og en robotstyret fabrik til adskillelse og genbrug af biler.

Sportage FCEV Både hos KIA i Yon­gin og i Namyang i Korea er medarbejderne drivkraften bag forsk­ning og udvikling, hvor man studerer produk­tions­proces­serne til biler med lave emis­sioner, biler af letvægts­mate­rialer og materiale- og energi­besparende produk­tion af biler og kom­ponenter. Teknologien, der giver lave emissioner, omfatter katalysa­torer, der kan modstå ultra­høj varme, dobbelte udstødningssy­ste­mer, der maksimerer katalysa­tor­effekten ved lave temperaturer, når motoren startes, en luftren­sende køler, der fjerner ozon fra luften, samt en række udstødnings­rensnings­systemer til dieselmotorer. Efter planerne vil KIA inden 2010 have et dieselkataly­satorsystem, der fjerner 90 % af NOx-emis­sionerne.

KIA Soul Hybrid som konceptbil
Den nyeste model i KIA’s voksende række af miljøvenlige biler er KIA Soul Hybrid, som også har verdenspremiere i Paris – komplet med elektrisk panoramafoldetag i stof.

Soul Hybrid er nu udstyret med KIA Gamma 1,6-liters benzinmotor og en 17,7 hk (13 kW) synkroniseret vekselstrømsmotor med et drej­ningsmoment på 105 Nm samt KIA’s egen CVT-gearkasse (continu­ously variable transmission)

Sportage FCEV Den permanente magnetmotor med højt drejningsmoment er mon­teret mellem sving­hjulet og den kompakte CVT-gear­kasse, og den supplerer benzin­motoren ved start, acceleration og kørsel op ad bakke. Idle Stop&­Go-systemet er forbundet til både benzinmotoren og elmotoren.  Elmotoren yder det maksimale drejningsmoment (105 Nm) næsten konstant fra 1.500-6.300 omdr./min. Ved kørsel med ensartet hastig­hed afbrydes elmotoren, og ved deceleration aktive­rer den en rege­nererende opbremsning for at lagre strøm og genop­lade motorens Li-Poly 180 volt, 5,3 Ah batteri, som er placeret under bagagerums­bunden.

Ved verdenspremieren på biludstillingen i Paris vil Soul Hybrid være udstyret med en gennemsigtig motorhjelm og bagklap i akryl, så man kan se den nye motor og den nye batterienhed, og en moderne ud­gave af det traditionelle foldetag af stof. 


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.