Verdens hurtigste elbil lan­dede på Bornholm.  

Det var en tidlig mor­gen i sep­tember da verdens hurtigste elbil, en Tesla Roadster, rul­le­de ud af færgen i Rønne. Øens energi­selskab Østkraft havde plan­lagt en Tesla-dag sammen med ameri­kanske Tesla Motors. Målet var bl.a. at de­monstrere, at elbiler i dag er mile­vidt fra den fore­stilling om elbiler de fleste af os trods alt har.

Er det en Ferrari eller...
Teslaen når de førte 100 km/t på cirka 4 sekunder og har topfart på 210 km/t. Men det er ikke kun præstationerne som imponerer. Bilen kom ud på en køretur hele vejen rundt om Bornholm og hver gang der blev gjort holdt var der hurtigt mennesker samlet om bilen.

Designet ligner noget som kunne være kommet fra de velkendte sports­vognsfabrikanter. Østkraft har lagt en video med klip fra besø­get på YouTube, videoen kan også ses på energiselskabets hjemme­side www.oestkraft.dk/tesla. Arrangementet fandt sted den 3. sep­tember 2008.

”Vent med at starte bilen, jeg skal lige have nogle billeder.”
Ordene kom fra en lo­kal foto­graf og selv­følgelig kom der mange gode billeder i hus. Det pud­sige er jo blot, at en Tesla Roadster ikke skal ”startes”. Elmotoren driver Tes­la'en næsten lyd­løst frem når der træ­des på speederen og når bilen standser for rødt lys bliver der helt stille. Trafiksikkerhedsmæssigt kan dette måske blive et problem på sigt, men de fleste vil formentlig ikke have noget i mod at støj fra biler forsvinder. Det samme gælder udstødningsos, olieskift m.m.

Fremtidens elsystemer har brug for elbiler. Direktør for Østkraft, Poul-Erik Sjøberg glædede sig sammen med medarbejderene over besø­get: ”I ethvert elsystem skal der altid være konstant balance imellem elproduktion og elforbrug. Det er så­ledes ikke muligt at lægge elpro­duktion på lager. På Bornholm er vi som ø især underlagt dette. Vi har godt nok et udvekslingskabel til Sverige, men med begrænset kapacitet. Derfor kan vi ikke bare sætte en masse vindmøller op uden at tænke på balancen imellem øens produk­tion og forbrug. I den sam­menhæng kan elbiler godt være løsningen alle leder efter, de kan jo lade om natten hvor forbruget ellers er lavt.”

En forudsætning for at man kan få elbiler tænkt ind i elsystemerne er selvfølgelig, at nogen over­ho­vedet gider at købe dem. I den forbin­delse bliver Tesla’s biler rigtig interessante ifølge Poul-Erik: ”De fle­ste trækker lidt på smilebåndet når man nævner elbiler, men vi op­levede, at folk var meget imponerede over hvor langt man er nået på området. Fordelene er åbenlyse: Et lydløst transportmiddel som ikke sviner med udstødningsgas og som oven i købet har præsta­tioner i sportsvognsklassen, det er næ­sten for godt til at være sandt”, slutter Poul-Erik Sjøberg.


Østkraft er et energiselskab, 100% ejet af Bornholms Regions­kom­mune og dermed befolkningen og virksomheder på Bornholm. Øst­kraft har ca. 100 ansatte og er blandt de mindste energisel­skaber i Danmark. Virksomheden fokuserer meget på at være miljøvenlig samt på udvikling og fremme af vedvarende energiløsninger såsom biogasanlæg m.m.


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.