Audi præ­senterer sine nye sportslige topmo­deller i den store mel­lem­klasse - S4 og S4 Avant. Deres motor - en 3,0-liters V6-motor med direkte indsprøjt­ning og meka­nisk trykladning - yder hele 333 hk (245 kW).  

• 3,0-liters V6-motor med en ydelse på 333 hk (245 kW)
• Acceleration fra 0 til 100 km/h på 5,1 sek.
• Ved blandet kørsel klarer den hele 10,3 km/l

S4 har en accelerationstid fra 0 til 100 km/h på kun 5,1 sek., og bilen kører alligevel hele 10,3 km/l ved blandet kørsel. Det permanente fire­hjulstræk quattro overfører kraften suverænt til vejen, og sports­under­vognen omsætter kraften til dynamiske køre­egenskaber.

Audi tilbyder som ekstraudstyr innovative teknologiske features til den nye S4 og S4 Avant, hvilket øger forspringet i forhold til konkur­renterne endnu mere: Den 7-trins S tronic-gearkasse skifter lyn­hur­tigt mellem gearene, og det nye sportsdifferentiale fordeler momen­tet variabelt mel­lem baghjulene. Den nye Audi S4 vises første gang for offentligheden på biludstillingen i Paris fra den 2. til 19. oktober og forventes på det danske marked i marts 2009.

Hjertet i den nye Audi S4 og S4 Avant er moto­ren, som er nyud­viklet helt fra bunden. 3.0 TFSI, som er det nyeste medlem af V-motorfa­mi­lien hos Audi, viser på den mest eksemplariske måde, hvordan mær­ket med de 4 ringe kom­binerer ydelse og effektivitet. V6-motoren, som henter sin ydel­se fra en slagvolumen på 2.995 cm3, tryklades ved hjælp af en kom­pressor og yder 333 hk (245 kW). Sprinten fra 0 til 100 km/h klares på 5,1 sek. i Limousine-modellen og på 5,2 sek. i Avant-modellen, mens topha­stigheden er elektronisk begrænset til 250 km/h.

Bogstavet T i betegnelsen 3.0 TFSI står hos Audi nu ikke længere ude­lukkende for turbo, men i stedet generelt for trykladning - omfat­tende undersøgelser har påvist de klare fordele ved den mekaniske tryklader i den store V6-motor. I samspil med den direkte indsprøjt­ning er den klart overlegen i forhold til en biturboløsning - både når det gælder størrelsen samt ydelserne ved igangsætning og respons.
Trykladeren er så kom­pakt, at den nemt kan placeres i cylinder­ræk­kernes 90-graders-V i stedet for indsug­nings­manifolden. Ind­vendigt i den rote­rer 2 stk. 4-vingede drejestempler med op til 23.000 omdr./­min. i modsat retning i forhold til hinanden. 2 lade­luftkølere, der er tilsluttet til et separat kølevæskekredsløb, er integreret i huset. En omfattende række tiltag dæmper støjen fra kompressoren til et ab­solut minimum.

Fordi den mekaniske tryklader drives via motoren af et remtræk, stil­ler den allerede fra tomgang hele sin startkraft til rådighed. Ved 2.500 omdr./min. yder 3.0 TFSI sine maksimale 440 Nm, og det fort­sætter konstant op til 4.850 omdr./min. Mellemaccelerationen fra 80 til 120 km/h klares på kun 4,4 sek. i 4. gear. Takket være de eks­tremt korte speeder­veje reagerer den velklingende kompressor-V6-motor spontant på spee­derbevægelserne - endnu mere spontant end en sugemotor med samme slagvolumen.

Samtidig med alt det­te er den nye 3.0 TFSI for­billedligt nøjsom med brændstoffet. Ved blan­det kørsel klarer Limou­sine-modellen 10,3 km/l og Avant-model­len 10,1 km/l - hele 26 procent læn­gere end forgæn­ger­modellen. Denne høje effektivitet er mu­lig takket være Audi tekno­logien med di­rek­te benzin­ind­sprøjt­ning. I mod­sætning til kon­ventionelle løs­nin­ger giver den mulighed for at placere kompres­soren bag gasspjæl­det. På grund af indsugningsluftens lave kom­pres­sion ved belast­ninger under trykladningen og i påløb løber ro­torerne let - der skal kun en meget lav kraft til at drive dem.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.