Tom Kristensen var hurtigste mand i fredagens sidste frie DTM-træning på Circuit de CatalunyaTom Kri­stensen slut­tede den frie træning op til søn­da­gens DTM-løb på grandprix-ba­nen i Bar­ce­lo­na af med at være hur­tigste mand foran team-kam­meraten Mattias Ekström, men det får ikke nordjyden til at tro, der venter Audi nogen nem opgave i tredjesidste runde af me­ster­skabet.

”Vores Audi A4 ser målt efter dagens træning godt ud over en enkelt omgang, men til gengæld ser vores modstandere fra Merce­des ud til at være mere konstante i deres omgangstider. Begge mærker i 2008-klassen kører med samme vægt denne gang, mens Audi’erne fra år­gang 2007 efter et mindre heldigt løb på Brands Hatch må køre be­tydeligt lettere. De er dermed også hurtige her på Barcelona-ba­nen, og da der samtidig mel­des om stor risiko for regn i lørdagens kvali­fikation, tegner situatio­nen sig lige nu helt åben,” siger Tom Kri­sten­sen fra den catalanske hovedstad.

Danskeren er efter en række uheld i sæsonen ude af mesterskabs­kam­pen, men vil stadig gøre sit til at vinde team-mesterskabet, hvor han i øjeblikket fører sammen med den samlede nummer ét, tyske­ren Timo Scheider.   

”Vi opererer ikke med team-ordrer, men selvfølgelig er jeg opmærk­som på at skulle være firmaets mand i en situation som nu, da jeg kan være med til at støtte vores titelkandidater Scheider og Ekström. I praksis kan det betyde, at jeg kører en anden og mere aggressiv opsætning på min bil for at se, om det kan hjælpe teamet med infor­mationer, så mit mål for week­enden er ikke at score en sejr. Det vig­tige er, at vi som team skaffer så mange point som muligt til vores to mand fremme i mesterskabet,” siger Kristensen.