Den nye Renault Mégane sætter nye standarder for køreglæde, komfort og kvalitet. Samtidig er det den sikreste bil i sit segment. Sportsligt design, bed­ste sik­kerhed i klas­sen, og en bred vifte af de nyeste diesel- og benzin­mo­torer. Det er ker­nen i den nye Re­nault Mégane, der på en gang er blevet både lettere og mere rummelig end forgæn­geren.

Sjældent har der været så store forventninger til en ny bil, som når Renault den 2. oktober på Paris Motorshow river klædet af den nye Renault Mégane. For Mégane-navnet forpligter.
Siden modellen første gang blev lanceret i 1995 er mere end 8,5 mio. Mé­gane rullet af samlebåndet. I 2004 - 2005 var det den bedst sæl­gende model i Europa, og den er markedsført i mere 75 lande uden­for Europa.

Men den nye Mégane er klar til at indfri de høje forventninger, og fort­sætte forgængerens succes. Designet er stramt, robust og sports­ligt, mens køreegenskaberne på en og samme tid er både komfortable og sportslige. Kvaliteten er aldrig set bedre og motor­udbuddet er stort.

Den nye Mégane markerer således begyndelsen på Renaults for­yngel­seskur i C-segmentet. I 2010 vil den nye Mégane familie om­fatte hele seks modeller, med hver sin distinkte personlighed.
Bag den nye Mégane ligger mere end to års udvikling, og en inve­stering på 1.8 mia euro. Og resultatet er spektakulært. Den nye Mégane er ikke alene udtryk for iøjnefaldende design, dynamik og sport. Det er også en bil, der signalerer robusthed, kvalitet og soli­ditet.

Større, lettere, lækrere
Den nye Mégane er 4,30 meter lang, har en akselafstand på 2,64 meter, og er mere rummelig end den nuværende Mégane. I sig selv bemærkel­ses­værdigt, fordi den samtidig er blevet hele otte kilo let­tere end for­gængeren.

Det udvendige design er væsentlig mere stramt og sportsligt end den nuværende Mégane. Sporvidden er 1.55 meter, og med en stejl taglinje bagtil, brede ”hofter”, og en dynamisk og sportslig front, er det en bil, der taler til følelserne. Indvendigt fortsætter Mégane i den nye Renault Lagunas fodspor. Kvaliteten er i top og materialerne er lækre at se på og røre ved. Men vigtigst af alt. Funktionaliteten er uovertruffet.


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.


Det første man hæfter sig ved bag rattet er kombinationen af en ana­log omdrejningstæller, og det digitale centralt placerede speedo­meter. Men ellers fortsætter designlinjen fra Renault Laguna med enkle, overskuelige og intuitivt enkle instrumenter.
Blandt nyskabelserne er, at den nye Mégane kommer med hands free card og, at automatisk klimaanlæg er standard. En anden smart detalje er den automatiske håndbremse, der aktiveres når motoren slukkes. Når motoren atter tændes slippes bremsen ved et let tryk på gaspedalen – en intelligent løsning, der for første gang ses i seg­mentet og ikke findes hos nogle konkurrenter.

Med en bagagerums volumen på hele 405 liter er den nye Mégane blandt de mest rummelige i klassen, og der er masser af gennem­tænkte løs­ninger i kabinen. Blandt andet mange små aflægningsrum i bunden af kabinen, som vi kender fra blandt andet Scenic og Grand Modus.

På landevejen sikrer en lang række nye tiltag, at bilen er blevet end­nu mere dynamisk. Blandt andet introduceres et helt nyt servo­sy­stem, der gør styringen langt mere direkte og sportslig. Ud over dette har Mégane klassens mest effektive bremser. Kombinationen af ventilerede skive­bremser med 296 mm foran og 260 mm bagved gør, at den nye Mégane blot skal bruge 37 meter på at bremse ned fra 100 km/t.

Partikelfilter er standard
Motorudvalget i den nye Mégane er imponerende. Det består af seks dieselmotorer og fem benzinmotorer. På dieselsiden er der flere ny­skabelser. Først og fremmest er partikelfilter nu standard på alle die­selmotorer.

Blandt de seks dieselvarianter er der både gamle kendinge og nye bekendtskaber. De tre 1,5 Dci baserede motorer på hhv. 85, 105 og 110 hk er blevet suppleret med en 90 hk diesel. Alle udmærker de sig ved at være særdeles brændstoføkonomiske, og have et CO2 udslip på under 120 gram pr. km.


Renault Mégane Hatchback er første bil i rækken i Renaults nye tilbud i C-segmentet. Inden 2010 vil Renault præsenterer yderligere fem Mégane versioner. I 2009 blandt andet, Mégane Coupé, Mégane Coupé Cabriolet, og Mégane stationcarEn nyhed er den højt­ydende 130 hk diesel­motor, der takket være den nyeste for­bræn­dingsteknologi kom­bi­nere høj ydelse med lavt forbrug. Momen­tet på 300 Nm er til stede ved impo­nerende lave 1750 omdr/min og CO2 udslippet er på blot 135 gram pr. km.

De fire motorer sup­pleres senere af en 160 hk dCi motor med ma­nuel gearkasse og en 150 hk dCi med automatisk transmission.

Mange benzinmotorer

På benzinsiden er der også bemærselsesværdige nyheder. Ud over to 1,6 liters motorer på hhv 100 og 110 hk, er der debut til to turbo­motorer. Den mindste er en 1,4 liters TCe motor ( Turbo Control efficiency). Den har kræf­ter som en traditionel 1.8 liters motor (130 hk), moment som en nor­mal 2.0 liters motor (190 Nm), men et for­brug, der er typisk for en 1,6 liters benzinmotor.

Ønsker man en 2.0 benzinmotor er der to valg. Den traditionelle 2.0 motor på 140 hk, der blandt andet genkendes fra den nye Laguna eller en 2.0 TCe motor, der yder hele 180 hk.

Sikkerheden som altid i top
Renaults ekspertise indenfor sikkerhed fornægter sig ikke i den nye Mégane, der bliver den sikreste bil i sit segment. Renault forventer ikke alene, at den får fem stjerner i EuroNCAP testen. De forventer også, at det bliver den bil i verden med det højeste antal point i EuroNCAP testen nogensinde.

Den aktive sikkerhed i bilen omfatter blandt andet selehuskere på alle fem pladser, dæktryksovervågning, og ESP er naturligvis stan­dard.

Med hensyn til den passive sikkerhed har man udviklet deforma­ti­onszo­nerne med en ny type stål, der bedre absorberer belastnin­gerne i forbindelse med et uheld. Seks airbags er naturligvis også standard.

Den nye Renault Mégane introduceres i visse europæiske lande alle­rede fra november, mens den danske premiere er henlagt til et stort Åbent Hus arrangement hos de danske Renault-forhandlere den 24.-25. januar 2009.

Det er endnu for tidligt at sige noget om de danske priser på den nye Renault Mégane.