Kristian Poulsen tog sin første DTC-sejr med en flot fyrværkeribaggrund på Sturup Raceway som kulisse (fotograf Birger Vilén).Jan Mag­nus­sen tabte me­ster­skabs­fø­ringen til Tom Peder­sen.

Kristian Poulsen, Pad­borg, skab­te sen­sation og skrev et stykke DTC-hi­sto­rie, da han søndag eftermiddag på Sturup Raceway i Syd­­sverige kørte først over målstregen i sjette afdeling af Danish Touringcar Cham­pionship.

Det var VM-kørerens første sejr i et løb i Danish Tou­ringcar Cham­pionship, men Kristian Poulsen blev sam­tidig også den første privat­kører, der har vundet en DTC-fina­le, efter at man i 2003 officielt begyndte at skelne mellem privatkørere og professionelle i serien.

Køreren i den sorte BMW 320si E90 havde kvalificeret sig til en start­position som nummer to i første kvalifikationsheat, men på den våde racerbane havde han svært ved at stå fast, og han endte løbet på en ellevteplads. I andet kvalifikationsheat avancerede han fra ellev­te- til fjerdepladsen, og i finalen fortsatte han sit flotte avancement.
Igennem første sving lå han på femtepladsen, men så overhalede han Henrik Lundgaard, Hedensted, James Thompson, England, Ro­bert Schlüns­sen, Tyskland, og til sidst Tom Pedersen, Christiansfeld, på sjette omgang, hvorefter han trak fra sønderjyden. Denne kunne til gengæld glæde sig over at have tilbageerobret føringen i Danish Touringcar Championship, da han nu har to points mere på kontoen end Jan Mag­nus­sen, England.

Jan Magnussen måtte udgå af første kvalifikationsheat efter en kolli­sion med Michel Nykjær, Tappernøje, ødelagde hans bil, og resten af dagen brugte han på at køre sig tilbage gennem feltet. Michel Nykjær selv måtte udgå i et dramatisk sammenstød i andet heat, hvor han i starten ramte sammen med Kim Lund, Silkeborg, med det resultat, at sidstnævnte slog halvanden kolbøtte, inden hans bil havnede på taget.

James Thompson vandt sensationelt første kvalifikationsheat, da han med tørvejrsdæk på sin Honda Accord kørte sig op fra en startpo­siti­on som nummer ti på den endnu fugtige bane, mens Tom Pedersen tog sig af sejren i det andet kvalifikationsheat.
Yderligere en pressemeddelelse med kommentarer og interviews følger senere.

Kristian Poulsen: ”Jeg har det fantastisk”
Søndagens finalevinder tilskriver succes sin deltagelse i VM-serien

For første gang i karrieren kunne Kristian Poulsen lade sig hylde som vinder af en DTC-finale (fotograf Birger Vilén).Kristian Poulsen, Padborg, skrev søndag et stykke DTC-historie, da han strøg først over målstregen i Copen­ha­gen Racing GP og vandt sjette afde­ling af Da­nish Touringcar Cham­pionship på Stu­rup Raceway. Det var den tidligere rally­kørers fjortende forsøg og ikke blot hans første person­lige sejr, men også den første sejr for hans team, Poulsen Motorsport, der tæller Jesper Sylvest, Jægerspris, og Michel Nykjær, Tappernøje – henholdsvis første og seneste mester i klassen.
”Jeg har det fantastisk. Det var en god weekend,” fortæller den glade vinder, der dog fik en lidt skidt start på søndagen, da han blev idømt tre tidsstraffe af hver fem sekunder for at overskride en baneafgrænsning.
”Så så det sort ud, for jeg blev rykket seks pladser tilbage til næste løb, men jeg vidste, at vi havde en god bil efter vores tidtagning i går, hvor jeg næsten var oppe og køre lige så hurtigt som Jan Magnussen. Jeg kunne mærke, at bilen var god, og så var der ikke andet end at klø på og gøre det så godt, jeg kunne. Jeg sluttede som firer, og det var helt fantastisk,” sagde Kristian Poulsen.
”Jeg skulle starte sekser til finalen, og jeg kunne mærke, at jeg fik en rigtig god start og kom af sted som tre-fire stykker. Henrik Lund­gaard gav mig god plads, da jeg var bagved. Han kunne se, at jeg var hurtigere end ham, og så var der kun Robert Schlünssen, James Thompson og Tom Pedersen tilbage. Jeg kunne mærke, at jeg bare havde farten til at køre forbi dem, så der var ikke andet for bare at klø på.”
 DTC-seriens seneste vinder var ikke i tvivl om, hvorfor han i dag kunne vinde sin første DTC-sejr.
”Det meste er nok køretræning. At jeg har kørt så meget her i sommer,” forklarer han. ”Jeg har ikke lavet andet i en måned, jeg har kørt fire racerløb på fire uger, og de VM-løb har givet masser af erfaring og løbsrutine, når der skal gås til den. Når starten går, gælder det om at være klar, og der skal man koncentrere sig.”
De to kvalifikationsheat, der gik forud for finalen, havde flere drama­tiske episoder. I det andet kvalifikationsheat blev Martin Jensen, Albertslund, Michel Nykjær og Kim Lund, Silkeborg, elimineret i et sammenstød, der endte med, at sidstnævnte rullede halvanden omgang rundt og havnede på taget, så hans Seat Leon havde alle fire hjul pegende op mod himlen.
Tom Pedersen tog føringen foran Robert Schlünssen (21) og James Thompson, men det var Kristian Poulsen (sort bil), der overhalede dem alle og tog sejren (fotograf: Birger Vilén)”Jeg er noget øm i kroppen. Lidt som hvis en elefant havde tram­pet på mig,” sagde en fåmælt Kim Lund nogle timer efter uheldet. ”Bilen har det selvføl­gelig heller ikke så godt, og det kan godt være, at den skal have et helt nyt kar­ros­seri.”
Knapt så voldsomme var de skader, som Michel Nykjær og Jan Mag­nussen, England, pådrog sig, da de kolliderede under første kvalifikationsheat i kampen om tredjepladsen.
”Jeg får mit forhjul op foran Jans baghjul, og så trækker jeg mig op på siden af ham,” forklarede Michel Nykjær. ”Jan begynder at presse mig ud mod græsset, men jeg holder på, så da vi kommer ned til næste sving, slipper Jan, og lige da han slipper, tror jeg, at vi snitter hinanden, for på næste omgang ser jeg, at han holder ude i gruset.”
”Vi rammer næsten ikke hinanden. Det er bare et uheldigt sted, hvor vi rammer hinanden, og så brækker jeg sporestangen,” sagde Jan Magnussen. ”Når man kikker på det med mesterskabsøjne, skulle jeg bare have ladet ham køre. Mit problem var nok, at jeg havde lidt svært ved at acceptere, at jeg mistede et sekund pr. omgang på grund af et motorproblem, så jeg tror, at jeg var blevet sidst allige­vel, men jeg kæmpede nok lige lidt for hårdt for det der.”
 Episoden var medvirkende til, at Jan Magnussen ved dagens afslut­ning måtte afgive mesterskabsføringen til Tom Pedersen, Christians­feld. Henrik Lundgaard, Hedensted, og Michael Outzen, Ringe, har fortsat kontakt til de to kørere efter en weekend, hvor Chevrolets bedste resultat blev en tredjeplads til Henrik Lundgaard i andet kvalifikationsheat.
”Vi kommer igennem alle tre heats og får points med hjem. Bilen kører fint hele weekenden. Vi manglede 34 hundrededele til position 1 i tidtag­ningen, så man kan sige, at det har været utroligt tæt,” forklarer Henrik Lundgaard. ”Vi havde ikke speeden over distancen her i forhold til BMW’erne, det må vi blankt erkende. Det havde vi ikke, så jeg tror, at vi skal være godt tilfreds med de points, der er kommet i kassen.”

Resultatet af kvalifikationsheat 1:

1. James Thompson England Honda Accord 15:25,042
2. Robert Schlünssen Tyskland Peugeot 407 15:28,290
3. Martin Jensen Albertslund BMW 320si E90 15:31,366
4. Tom Pedersen Christianfeld BMW 320si E90 15:33,303
5. Michel Nykjær Tappernøje BMW 320si E90 15:40,444
6. Jens Edman Sverige Peugeot 407 15:42,297
7. Henrik Lundgaard Hedensted Chevrolet Lacetti 15:43,272
8. Kasper Jensen Aalborg BMW 320si E90 15:43,842
9. Michael Carlsen Vissenbjerg Peugeot 407 15:46,884
10. Jason Watt Herlev Seat Leon 15:48,084

Resultatet af kvalifikationsheat 2:

1. Tom Pedersen Christianfeld BMW 320si E90 20:26,660
2. Kasper Jensen Aalborg BMW 320i E46 20:27,939
3. Henrik Lundgaard Hedensted Chevrolet Lacetti 20:28,929
4. Kristian Poulsen Padborg BMW 320si E90 20:29,214
5. Robert Schlünssen Tyskland Peugeot 407 20:31,552
6. Jan Magnussen England BMW 320si E90 20:33,633
7. James Thompson England Honda Accord 20:36,576
8. Jason Watt Herlev Seat Leon 20:37,177
9. Jens Reno Møller Ikast Honda Accord 20:37,548
10. Michael Outzen Ringe Chevrolet Lacetti 20:37,952

Resultatet af finalen:

1. Kristian Poulsen Padborg BMW 320si E90 13:59,489
2. Tom Pedersen Christianfeld BMW 320si E90 14:02,492
3. Robert Schlünssen Tyskland Peugeot 407 14:03,798
4. Jan Magnussen England BMW 320si E90 14:03,897
5. Jens Edman Sverige Peugeot 407 14:14,820
6. James Thompson England Honda Accord 14:15,581
7. Henrik Lundgaard Hedensted Chevrolet Lacetti 14:15,602
8. Martin Jensen Albertslund BMW 320si E90 14:15,753
9. Peter Ager Esbjerg BMW 320si E90 14:16,098
10. Michael Carlsen Vissenbjerg Peugeot 407 14:16,366

Stillingen i mesterskabet:

1. Tom Pedersen Christiansfeld BMW 320si E90 225
2. Jan Magnussen England BMW 320si E90 223
3. Henrik Lundgaard Hedensted Chevrolet Lacetti 208
4. Michael Outzen Ringe Chevrolet Lacetti 202
5. Robert Schlünssen Tyskland Peugeot 407 172
6. James Thompson England Honda Accord Euro-R 160
7. Michel Nykjær Tappernøje BMW 320si E90 158
8. Jason Watt Herlev Seat Leon 141
9. Jens Edman Sverige Peugeot 407 137
10. Kasper Jensen Aalborg BMW 320si E90 115
11. Kristian Poulsen Padborg BMW 320si E90 106
12. Martin Jensen Albertslund BMW 320si E90 95
13. Jens Møller Ikast Honda Accord Euro-R 83
14. Peter Ager Esbjerg BMW 320si E90 74
15. Michael Carlsen Vissenbjerg Peugeot 407 64
16. Emmet O''Brien Irland BMW 320si E90 45
17. Jesper Sylvest Jægerspris BMW 320si E90 34
18. Gunnar Kristensen Klampenborg Seat Leon 28
19. Kim Lund Silkeborg Seat Leon 24
20. Joachim Stephansen Sønder Omme BMW 320i E46 19
21. Carsten Leveau København Seat Leon 16
22. Petter Granlund Norge Peugeot 407 11
23. Klaus Madsen Vallensbæk Seat Leon 6
24. Jakob Ludvigsen Århus BMW 320si E90 3
 Ronnie Bremer USA Mercedes C200 3
26. Brian Mikkelsen Vejle Seat Toledo 1

Stillingen i DTC Cuppen:

1. Robert Schlünssen Tyskland Peugeot 407 259
2. Jens Edman Sverige Peugeot 407 248
3. Kasper Jensen Aalborg BMW 320si E90 216
4. Kristian Poulsen Padborg BMW 320si E90 196
5. Jens Møller Ikast Honda Accord Euro-R 190
6. Peter Ager Esbjerg BMW 320si E90 171
7. Michael Carlsen Vissenbjerg Peugeot 407 164
8. Jesper Sylvest Jægerspris BMW 320si E90 141
9. Petter Granlund Norge Peugeot 407 94
10. Kim Lund Silkeborg Seat Leon 91
11. Joachim Stephansen Sønder Omme BMW 320i E46 84
12. Gunnar Kristensen Klampenborg Seat Leon 83
13. Carsten Leveau København Seat Leon 48
14. Klaus Madsen Vallensbæk Seat Leon 32
15. Andreas Ziggel Tyskland Mercedes C200 23
16. Brian Mikkelsen Vejle Seat Toledo 22
17. Jakob Ludvigsen Århus BMW 320si E90 17
18. Camilla Stephansen Horsens Seat Toledo 10
19. Ronni Jensen Næstved Peugeot 407 7
20. Leon Sørensen Hjørring Peugeot 307 2

Stillingen i teamsmesterskabet:

1. Chevrolet Motorsport Danmark  402
2. Team Den Blå Avis Valvoline  321
3. Team Telesikring Racing   294
4. Hartmann Honda Racing   243
5. Poulsen Motorsport II   203
6. Team Peugeot Køge Sport  172
7. Team Bygma Jason Watt Racing  141
8. Poulsen Motorsport   140
9. Team Go Racing   137
10. JM Racing   134
11. Carlsen Motorsport   59
12. Team Sturup Raceway   50
13. Team Lund Racing   24
14. Autoforum Racing Team Silkeborg  11
15. KP Racing   8
16. Team Tyrstrup Kro     1