Aston Martin har planer om at genoplive det meget traditionsrige mærke Lagonda.
Endnu et mærke under Aston Martins vinger vil gøre det muligt at skabe en helt anden type biler end de nuværende sportsvogne. Det er Ulrich Bez - chefen for Aston Martin, der melder nyheden ud via automobilfabrikantens hjemmeside. Efter planen er det meningen at skabe både eksklusive og luksuriøse modeller, der via elementer fra Lagondas storhedstid skal forenes i et futuristisk design.
Til næste år, hvor Lagonda fylder 100 år, er det meningen at selskabet bag Aston Martin præsenterer den første konceptmodel.
I 2012 er det så meningen at den første serieproducerede modelversion vil blive præsenteret i over 100 lande worldwide.
I 1930erne var mange af Lagondas modeller kendt som særdeles sejrrige i det legendariske 24-timer Le Mans væddeløb.
Med hensyn til Aston Martin kunne Ulrich Bez også afsløre, at der er en mindre modeloffensiv på vej. I 2009 tilbydes et særligt sportsvognstilbud af den 4-dørs Rapide, og senere afsløres Projekt "One 77," der betegnes som den mest spetakulære Aston Martin nogensinde. En stor 7 liters V12-motor kommer til at ligge under motorhjelmen (udført i aluminium) i den nye, spændende model.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.