Den nye Chevrolet Cruze får sin ver­dens­pre­miere på bilud­­stil­lingen i Paris til okto­ber.

Men inden premieren kan GM-selskabet Chev­­rolet nu afsløre de før­ste billeder af model­len, der skal gøre det hedt for Golf og andre modeller i sam­me klas­se, og som afløser den knapt så succesfulde Lacetti.

Chevrolet forsøger med Cruze-modellen at skabe en sporty kom­pakt­­model, der hægter et moderne design sammen med en model, som kan tjene én i hverdagen.

Chevrolet håber med denne model at have skabt et nyt design, hvor man genfinder karak­teristika fra alver­dens modeller.

Fronten er præget af store lygtehuse, der går rundt om hjørnet og ind i både de but­tede forskærme og op i motorhjelmen, hvilket giver den et råt udse­ende.

Grillen er horisontalt todelt og hjulparrene finder man langt ude i hjør­nerne - en detalje, der sætter sit design præg på modellen på en positiv måde.

Corvetten har været forbillede for det ind­vendige look, hvor linierne fra "Twin Cock­pit" er genskabt i Cruze-modellen.

Modellen er forsynet med følgende motorer:

  • en 1.6 liters benziner på 112 hk
  • en 1.8 liters benziner på 140 hk
  • en ny 2.0 liters diesel på 150 hk

Foruden en standard 5-gears gearkasse, kan man nu også erhverve sig mod merpris Chevrolets nye automatgearkasse.

Efter biludstillingen og verdenspremieren må interesserede kunde afven­te forårets komme, hvor modellen vil være at finde hos de re­spek­tive forhandlere. 

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.