Salgsprisen på Cor­vette ZR1, den hur­tigste og mest kraft­fulde Cor­vette no­gen­sinde, er nu fast­sat.

Lanceringen af Cor­vette ZR1, den hur­tigste og mest kraft­fulde Cor­vet­te no­gen­sinde, ven­tes med spæn­ding af fans af denne ikon bil over hele Europa.

  • Helt enestående præsta­tio­ner: 647 hk, 819 Nm.  
  • Avanceret køretræning til hver kunde på Paul Ricard.  
  • Tre års garanti gennem det officielle Corvette salgsnet.

Corvette ZR1 forventes at nå frem til det officielle Corvette salgsnet i Eu­ropa dette efterår. Salgsprisen i Danmark forventes at ligge på om­kring kr. 3 mio. Det er lykkedes at få to af disse enestående biler til Danmark, og begge er allerede solgt til danske kunder. Den 647 hk stærke og 330 km/t hurtige Corvette ZR1 fortsætter med de re­sultater, der allerede er opnået af Corvette C6 og Corvette Z06: Uovertruffen effekt pr. krone og uovertruffen km/t pr. krone.

Med sit unikke ud­styr som Lexan vindue i motorhjelmen, der gi­ver fuldt udsyn til den impo­ne­rende mo­tor, det synlige kulstof­kul­fiber på motor­hjelm og tag, kul­stoffiber kofanger, bageste spoiler i fuld bred­de for eks­tra down­force og 20 eger inddelte hjul med Michelin Sport 2 ZP højt­yden­de dæk (285/30-19 foran og 335/25-20 bagpå), efter­lader ingen tvivl om Cor­vette ZR1s ambitioner. Den 6,2 liters turbo­ladede V8-motor leve­rer 647 hk og 819 Nm i drejningsmoment. Top­hastigheden på 330 km/t og accelera­tio­nen fra 0-100 km/t på 3,6 sekunder taler for sig selv. På ver­dens mest udfordrende racerbane, den berømte Nür­burgring-Nord­schlei­fe, gennem­førte Corvette ZR1 run­den på 7.26.4 minutter.

Standardudstyret i Corvette ZR1 omfatter bl.a. sølv hjul (19 x 10 tom­­mer foran og 20 x 12 tommer bagpå), krom hjul kan vælges, læ­derindtræk og satellitnavigationssystem.

Det siger sig selv, at kunder til sådan en særlig bil får en særlig be­hand­ling.

Man kan forvente ZR1 Pit Lane Service gen­nem det officielle Cor­vette for­handlernet­værk med afhentning og levering, fortrinsret på værk­sted og en de­dikeret ZR1-tekniker. Kunderne modtager en kopi af den meget ef­terspurgte Corvette Heritage Book såvel som et særligt ZR1 bil dæk­ke. Men sandsyn­ligvis det mest fanta­stiske, der følger med ZR1, er en per­sonlig invitation til en avan­ceret køretræning, der afholdes på en af Europas mest berømte racerbaner, High Tech Test Track på Paul Ricard i Sydfrankrig. Her vil specialiserede instruktører lære kun­derne, hvordan man får det fulde potentiale ud af Corvette ZR1 på en sikker måde.

Corvette ZR1 leveres med tre års garanti (max. 100 000 km) igen­nem det officielle Corvette salgsnet.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autocoms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.