Dieter Zetsche nedskærer overskudsprognosen for 2008I modsætning til Audi, der fortsætter med ufor­mind­sket fart på det vi­gen­de automar­ked, har Daimler besluttet sig for at ned­skære sin pro­duk­tion i Tyskland og i USA.

Såvel på fabrikken i Sindelfingen og i Tuscaloosa - henholdsvis Tysk­land og USA, er der truffet beslutning om at nedskære med et hold­skift - i alle tilfælde for re­sten af 2008. Der er tillige drøftelser med andre af Daimlers produktionssteder for at tilpasse sig det vi­gende marked. Men hvor mange steder der berøres af disse drøftelser, vides endnu ikke.

Også fabrikken i Tuscaloosa i Alabama nedskærer produktionen - bl.a. af M-klassemodellerPå fabrikken i Tus­ca­loosa i Alabama bygger Mercedes-Benz for ti­den M-klas­semo­deller, GL-klassemodeller samt den helt store limou­sine i R-klassen, mens man i Sindelfingen byg­ger C,  E og S-klas­se­model­ler. Og det er pro­duk­tion af disse modeller, der ned­drosler for at undgå for store lagre mod slut­nin­gen af dette år.

Og samtidig har øverste chef for koncernen Dieter Zetsche indrøm­met, at man ikke når de fastlagte mål for 2008. Prognosen for over­skud før renter og skat var fastlagt til omkring 7,7 milliarder euro, men dette tal er nu reduceret til ca. 7 milliarder euro, og Zetsche imø­­deser muligheden for en tilbagegang i salget for resten af 2008.