Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det. Bortset fra små ændringer er Renaults brændselscellebil identisk med den almindelige Scenic.Bedre kom­fort, billi­gere i drift og in­gen ska­de­lige emmisio­ner til miljø og menne­sker. Det er Renaults strategi, og bilerne til formålet er ved at blive udviklet.

Allerede næste år kører de første Renault elbi­ler rundt i Danmark i et samarbejde med Project Better Place og DONG . I første omgang vil det være testbiler med batterier, der kan oplades.

I Danmark vil det som personvogn være en Renault Megane Sedan, der bliver udstyret med batteri i stedet for en traditionel forbræn­dingsmotor, mens løsningen til erhvervslivet hedder Renault Kangoo.

Efter et par års test og udbygning af den infrastruktur, der skal gøre det muligt at oplade og udskifte batterierne, vil disse biler være til salg for de almindelige forbrugere, og i 2011/2012 kommer Renaults første 100 procents elbil til salg. En bil, der netop nu er ved at blive udviklet.

Udviklingen af 100 procents eldrevne biler er det konkrete resultat af Renaults øverste chef, Carlos Ghosn’s nul emmisions ambition. En ambiti­on, der ikke alene omfatter en traditionel elbil, men som også kigger længere ud i fremtiden.

Brændselscelle bilen
Allerede nu har Renault og Nissan i samarbejde udviklet en elbil, der henter sin energi fra brændselsceller. Konceptbilen, der er bygget på en traditionel Renault Scenic, har navnet ZEV H2, og er en prototype, der viser brændselscellernes store potentiale.

Renault Scenic med brændselsceller er ikke fjern fremtidsmusik. Bygget på den almindelige Scenic er det højteknologi i kendte klæder. Bilen er en helt tra­ditio­nel Scenic, der mod­sat de fleste andre kon­ceptbiler, har alle de fordele man normalt forbinder med en almin­delig personbil. Indenfor er der fyrstelig plads til fem personer. Den eneste synlige forskel mellem den og en traditionel Scenic er, at in­strumentbordet ser en smule ander­ledes ud. Batterierne og brænd­selscellerne er placeret under bilens let hævede bund, og optager således ingen plads inde i bilen.

For chaufføren bag rattet og paassagererne er ZEV H2 derimod en tro kopi af originalen. Altså bortset fra, at den ikke siger en lyd når den kører, ikke lukker andet end vanddamp ud til omgivelserne, og faktisk har en bedre mellemacceleration end en traditionel Scenic.

Topfarten er 160 km/t og rækkevidden i bilen er 350 km. Senere er det hensigten at udstyre bilen med en større brinttank, således at række­vidden når helt op på 500 km.

Nissan, der har arbejdet med brændselscelle teknologien i mange år, har udviklet de brændselsceller, der er placeret i bilen og som giver strøm til de lithium-ion batterier, der driver bilen.   

Hvor det ligger fast, at den første rigtige elbil fra Renault får Europa premiere i Danmark i 2011, er det endnu for tidligt at sige noget om, hvornår vi ser den første masseproducerede brændselscellebil.

Teknisk data på brændselscelle bilen:

  • Elektrisk motor, der yder 90 kW
  • Lithium-ion batteri, der har en spænding på 400 V og leverer 25 kW.
  • Brændselscelle, med hydrogentank på 350 bar.
  • Tophastighed 160 km/t.
  • Acceleration 0-100 km/t 14.65 sek.
  • Rækkevidde – 350 km ved 350 bar ( 3,7 kg hydrogen).
  • Hensigten er at øge indholdet af tanken og dermed hydrogen til 700 bar, hvilket giver en rækkevidde på 500 km.
  • Ingen motorstøj. Eneste støjkilde er dæk – og vindstøj
  • Samme plads og rumforhold som i en almindelig Renault Scenic
  • Samme instrumentbord med få ændringer. Omdrejningstælleren er eksempelvis erstattet af et display, der viser hastigheden på den elektriske motor.
  • Vægt: 1850 kilo mod en almindelig Scenic 1,9 dCi på 1550 kilo.

Sådan virker bilen:

  • Batteriet forsyner elmotoren med strøm, der anvendes når bilen skal startes, eller når den udelukkende kører langsomt i byen.
  • Ved kraftig acceleration giver batteriet ekstra power.
  • Brændseslscellen leverer strøm til den elektriske motor ved almindelig landevejskørsel. Den strøm, der ikke anvendes, oplades automatisk til batteriet.
  • Når bilen kører i tomgang bruges den energi, der kommer fra brændselscellerne til at oplade batteriet.
annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.