Audi i Ingolstadt har for første gang belønnet flere af deres for­hand­le­re med en marketingpris.

I følge en medde­lelse fra Audi kan 10 af deres bed­ste Audi-forhand­lere i Tyskland indkassere en check på 10.000 euro for deres indsats i mar­keds­føringen af Audi A3 Ca­briolet og den nye A4 Avant.

Der er tale om Audi Zentrum Ol­den­burg, Audi Zentrum Han­nover, Audi Zentrum Essen, Auto Thomas (Bonn), Autohaus Illig i Stuttgart, Audi Zentrum Kassel, Audi Zentrum Augsburg, Audi Zentrum Nürn­burg-Pillenstein, Audi Zentrum Chemnitz samt Autohaus Pirna.

Under mottoet "Mar­keting skaber mar­kedssucces" har man siden be­gyn­delsen af juni i år slået ekstra på tromme for nævnte modeller i ni forkellige ty­ske byer.

Og hele projektet på Audis tyske hjemme­bane om­fattede brug af profes­sio­nelle værk­tøjer for en effektiv markeds­føring inkl. aktiviteter for den nye Audi Q5.

Et af hjælpeværktøjerne har været det nye IT-basserede kundedia­log­program (KDP), der gør betjeningen af kunden og kommende kun­der meget individuel samtidig med at tilbud til kunden gøres nem­mere at håndtere.

Der deltog i alt 513 forhandlere, hvoraf de 10 altså udmærkede sig til en monitær belønning.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.