Som en del af 60-års jubilæums festlighe­derne do­ne­rer Land Rover 60 biler til det briti­ske Røde Kors og dets søster selskaber rundt om i ver­den. Bilerne blev officielt overrakt til for­man­den for Røde Kors, HKH prinsen af Wales, i en have på Buckingham Pala­ce.

Halvdelen af de donerede køre­tøjer vil blive brugt over hele kloden, hvor de vil levere forsyninger og nødberedskab til dem, der desperat har brug for det. Dette er i forbindelse med naturkatastrofer, såsom cykloner, over­svømmelser og jordskælv. Sierra Leone, Lesotho og Mongoliet er blandt de steder, der vil få doneret køretøjer for at sik­re, at de kan få adgang til landdistrikter og ufremkommelige ste­der.

Den resterende del af de donerede biler vil blive brugt i Storbritan­nien i forbindelse med lokale oversvømmelser, off-road nødsituatio­ner og offentlige arrangementer. Nogle af disse Land Rover vil blive ombygget, således at de bliver udstyret med nødhjælp, bårer og andet medicinsk udstyr.

Land Rover har tidligere forpligtiget sig til at rejse over £ 1m til Det Internationale Røde Kors/Røde Halvmåne i løbet af de næste to Land Rover G4 Challenge begivenheder. Donationen fra Land Rover er således en tilføjelse til dette samarbejde.

G4 ChallengeSir Nicholas Young, administrerende direk­tør for det britiske Røde Kors, udtaler: "Vi er på vegne af det britiske Røde Kors/­Røde Halv­måne rundt om i ver­den meget glade for at kunne modtage disse 60 biler fra Land Rover. Det er en fantastisk måde for Land Rover at fejre sit 60 jubilæum på. Bilerne vil gøre en reel forskel for mange af de hundreder af tusinder af mennesker som Røde Kors støtter glo­balt hvert år. Køretøjerne vil hjælpe med at sikre, at vores medarbej­dere og frivillige kan fortsætte med at hjælpe de personer, som er mest udsatte og som oftes befin­der sig i de mest ufremkommelige steder i Verden." 

Phil Popham, administrerende direktør for Land Rover: "Vi er meget glade for at kunne fejre vores 60-års jubilæum ved at kunne donere 60 tiltræng­­te køretøjer til Røde Kors. Med Land Rovers terrænegen­skaber har Røde Kors optimale muligheder for at komme frem til ufremkommelige og fjernt­liggende områder, og denne donation vil være med til at sikre, at dem, der har størst behov, vil få hurtigt og effektivt hjælp. Vi har allerede et samarbejde med Røde Kors gen­nem Land Rover G4 Challenge, og denne donation fremmer dette samarbejde. "

annonce - klik på logo
Klik her og gå til arcurios hjemmeside - med gaveidéer til autofolket

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.