Nye udstyrs­varian­ter, nye priser og ny diesel­motor.

Efter en succes­fuld in­troduktion af Mazda2 og Mazda6 har Mazda i Dan­mark givet Mazda3 model­pro­gram­met en overhaling. Det betyder blandt andet indførel­sen af to nye udstyrs­niveauer, Advan­ce og In­clusive, samt genin­troduktion af 1.6-liters commonrail-die­sel­moto­ren med 109 HK – med partikelfilter som standard og en brændstof­øko­nomi svarende til 20,8 km/l ved blandet kørsel.


annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.


I samme forbindelse justeres priserne, så Mazda3 1.6 Advance star­ter ved 219.999 kr. både som 5-dørs hatchback og 4-dørs sedan. Med 1.6-liters dieselmotor og partikelfilter starter prisen ved 245.002 kr. Det op­daterede modelprogram er tilgængeligt hos Mazda for­hand­lerne fra nu.

Mindste motor udgår
Den mindste ben­zin­motor på 1,4-liter med 80 hk udgår af model­pro­grammet, og det sam­me gælder laveste udstyrsniveau kaldet Com­fort. Det betyder, at alle Mazda3 frem­over som minimum er udstyret med aircon­dition, el-ruder for og bag, CD-radio, fjernbe­tjent central­lås og elspejle med varme. Alt dette er standard i forbindelse med ud­styrsni­veauet Ad­vance, der kan leveres i forbindelse med 1.6-liters benzin- og diesel­motoren.

Mazda3 Inclusive
Endnu mere omfat­ten­de er næste udstyrs­niveau, Inclusive, der blandt andet omfatter automatisk klimaanlæg, 16" letmetalfælge, Xe­non-for­lygter, regnsen­sor samt en speciel sportsfront og hæk­spoi­ler. Dette udstyrs­niveau er standard i forbindelse med 2.0-liters ben­zin- og die­sel­motor og kan leveres  til Mazda3 med 1.6-liters benzin- og diesel­motor mod en merpris på kun 18.000 kr.

Sport og MPS
I den mest sports­lige ende af model­pro­grammet kan man vælge mel­lem Mazda3 2.0 Sport og Maz­da3 MPS, og også her er der kommet mere ud­styr til. Mazda3 2.0 Sport, der har en benzinmotor med 150 hk, har nu både læderindtræk og BOSE-stereoanlæg som stan­dard. På trods af et nærmest overdådigt udstyrsniveau er prisen fortsat et godt styk­ke under 300.000 kr. Mazda3 MPS med 260 hk fra en 2.3-liters tur­bomotor har fået sæder med læder og alcantara samt BOSE-stereo­anlæg og Xenon-for­lyg­ter.

Mazda3 modelprogram og priser:
(Samme pris for 5-dørs hatchback og  4-dørs sedan)
Mazda3 1.6 Advance (105 hk), kr. 219.999
Mazda3 1.6 Inclusive (105 hk), kr. 238.000
Mazda3 2.0 Inclusive (150 hk), kr. 269.998
Mazda3 2.0 Sport (150 hk), kr. 289.998
Mazda3 MPS (260 hk, kun 5-dørs hatchback), kr. 456.998

Mazda3 1.6 DE Advance (109 hk), kr. 245.002
Mazda3 1.6 DE Inclusive (109 hk), kr. 262.998
Mazda3 2.0 DE Inclusive 143 hk), kr. 304.999