Subaru Forester med Boxerdiesel – Dan­marks mest miljø­ven­lige SUV med 4-hjuls­træk.

Nu er priser og speci­fika­tioner fastlagt for Subaru Fore­ster Boxer­die­sel. Med sportslige køre­egen­ska­ber, kom­fort som en limou­sine, frem­komme­lighed som en offroader, en sær­deles konkurren­ce­dyg­tig pris, og klas­sens laveste udslip af Co2, sætter Forester 2,0 D ny stan­­dard for segmentets SUV’er.

Til efteråret lanceres Subaru Forester med den samme kritikerroste bo­xer­­dieselmotor som for nylig blev præsenteret i modellerne Legacy og Outback. Det homologerede brændstofforbrug er lavest i segmen­tet (se vedhæftede sammenligning), hvilket ikke kun er godt for mil­jøet, men også for ejerens pengepung i form af lavere grøn afgift, og sparede kr. i daglig kørsel.

Den utrolig lydsvage og stort set vibrationsfrie boxerdieselmotor får i Forester følgeskab af en 6 trins manuel gearkasse og aluminiums­fæl­ge i tilgift til benzinalternativets i forvejen relativt omfattende stan­dardudstyr, der blandet andet omfatter klimaanlæg. XS og XE ud­ga­verne signaleres eksternt med tagspoiler bagerst. At det er en die­seldrevet Forester der kommer forbi, afsløres enklest gennem luft­indtaget i motorhjelmen og boxerdieselemblemet på bagklappen.
Subaru Forester 2,0x D lanceres til en introduktionspris på kun 389.900 kr. !

XS modellen omfat­ter 17" alufælge, Xenon­forlygter, og 6 CD skif­ter koster 419.900, og top­modellen XE med yderligere stort glas­soltag, læderind­træk og nøg­le­fri betjening ko­ster 479.900. Værd at bemærke er at i mod­sæt­ning til alle kon­kur­renterne, er metal­lak inklusiv i pri­sen på Subaru Fore­ster, og det betyder at kon­kurrentpriserne i sam­menlignings­ske­maet skal konkurrenterne tillægges priser fra 2500 kr. (Suzuki) helt op til 17.000 (BMW) – de fleste dog 5-6.000 kr.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.


Man ser ligeledes af skemaet at myndighedernes hetz, godt hjulpet på vej af dele af pressen mod de fæle 4-hjulstrækkere er helt urime­lig. Alle 4 hjulstrækkerne i skemaet har et blandet forbrug mellem 13,0 km/l til 15,9 km/l, og det er helt pæne tal, og formentlig langt bedre end gennem­snit­tet af den eksisterende vognpark. Et blik i en bilårbog fra 2005 (kun 3 år gammel) afslører at en bestseller som Peu­geot 307 2,0 kører 12,0 km/l - en Mazda 6 2,0 12,5 km/l og en Passat 2,0 11 km/l.

Subaru Forester vil være til salg hos de Danske forhandlere primo oktober.