Med den største event med planting af træer i Ja­pan nogen­sinde iværk­sætter Toyota Motor Corporation (TMC) en række bære­dygtige aktiviteter på ud­valgte fabrikker. En stor gruppe af frivillige - bestå­ende af medlem­mer af lokalsamfundet, repræsentanter fra TMC’s le­delse, herun­der Toyo­tas øverste leder Katsuaki Watanabe, samt TMC’s medarbej­dere og deres familier – var samlet ved Toyotas Tsu­tsumi Fabrik for at plante ca. 50.000 træer på og omkring bilfabrik­kens område.

Formålet med eventen har været at skabe naturlige omgivelser, og derfor har man valgt at anvende træer, som i forvejen findes natur­ligt i nærom­rådet. Træerne skal bidrage til at skabe et frodigt og va­rie­ret fabriks­områ­de, der kan være hjemsted for forskellige dyrear­ter. Ud over at have plan­tet træer har TMC også anvendt viden om bioteknologi og beplant­ning til andre aktiviteter som fx at placere NOx-absorberende vegetation på ta­get af Toyota Tsutsumi Fabrik.


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Monk Biler A/S hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send sam­tidig en lille hilsen.


Bæredygtighedsaktiviteterne på Tsutsumi Fabrik begrænser sig ikke kun til beplantning af træer og anden vegetation – i marts installe­rede fabrik­ken et elproduktionssystem baseret på solceller for at be­grænse udled­ningen af CO2 emissioner. Systemet, som benytter na­turenergi, har en gennemsnitligt produktion på 2000 kW, hvilket gør det til et af de største solcelleanlæg på en bilfabrik på verdens­plan*).

Dette skal sammen med introduktionen af kraftvarmesystemer og andre energibevarende tiltag resultere i en årlig reduktion af CO2 udledningen på 55 % i forhold til 1990. Besparelsen er lig med den mængde CO2, som årligt bliver absorberet af mere end 5000 hektar tropisk regnskov. Derudover bliver den genererede elektricitet ikke kun brugt inde på selve fabrikken, men den bruges også til belysning af de omkringliggende gangarealer.   

I juni sidste år indledte Toyota i Japan en lang række bæredygtige ak­tiviteter, som har til formål at sikre, at fabrikkerne er i harmoni med omgivelserne. Aktiviteterne bliver gennemført ud fra følgende tre mål:

  1. at skabe banebrydende resultater inden for miljø ved at indføre innovativ teknologi og kaizen-aktiviteter (løbende forbedringer)
  2. at reducere udledningen af CO2 ved at bruge vedvarende ener­gi, herunder biomasse og naturlige energikilder, som fx sol- og vindenergi 
  3. at bidrage til lokalsamfundet og bevare miljøet ved at plante træer på og rundt om fabrikkerne

Toyota har til hensigt at støtte disse aktiviteter på andre af deres fa­brikker både i Japan og i andre lande.

TMC mener, at en succesfuld implementering af de bæredygtige akti­viteter afhænger af, hvorvidt man formår at skabe den rigtige miljø­tankegang blandt medarbejderne, og hvor godt fabrikken kan sam­eksistere med det omgivende samfund. På Tsutsumi Fabrikken kan medarbejderne deltage i et miljøprogram, hvor de kan gøre sig for­tjent til præmier ved frivilligt at planlægge og afholde miljørelaterede events eller ved at opfinde og indføre en miljørigtig arbejdsmetode.

*) Ifølge TMC’s undersøgelser.