Råstyrke i førersæ­det, familie­kom­fort på bag­sæ­det og perfek­tio­­nisme i højsæ­det.

Den nye Dodge Journey er Chrysler-familiens nye bud på en familiebil til alle dem, der må indse, at bilen skal kunne rumme andre end bare én selv, men ikke ønsker at gå på kompromis, når det gælder design, stil og kvalitet. Chryslers Dodge Journey er nemlig en fami­liebil, der tør stikke ud fra mængden – og det endda til en pris, der knock out’er flere andre fami­liebiler på markedet. Den ny Dodge Journey har pre­miere hos de danske forhandlere søndag den 8. juni 2008.

I dag kan det være svært at se forskel på de mange familiebiler, der kører rundt på vejene. Design og individualitet står ikke altid højt på to do-li­sten, når diverse producenter sender biler ud af fabrikshal­lerne. Resulta­tet er blevet en stor, kedelig masse af familiebiler, hvor det nærmest kun er farve og indtræk, som skiller bilerne fra hinan­den. Den tendens bryder den nye Dodge Journey. Med sit unikke de­sign, store fleksibilitet og gode pris er der ingen tvivl om, at Chrys­lers Dodge Journey sætter nye stan­darder for klassen af familiebiler. Og så er der oven i købet plads nok: Dodge Journey kan have op til syv personer med på tur:

”Med den nye Dod­ge Journey har vi skabt en bil, der møder tilværel­sens små og store udfordringer: Hvad enten du skal have børnene og deres kammera­ter med i svømmehallen, eller du og vennerne skal i skoven med mountainbikes, er Dodge Journey det oplagte valg pak­ket ind i et stærkt og udtryksfuldt design. Den har SUV’ens fleksibili­tet og rum­me­lighed og personbilens effektivitet og fornuftige brænd­stoføkono­mi. På den måde opnår du det bedste fra to verdener – og dét til en yderst fornuftig pris,” udtaler Mikkel Sort, Senior Sales Ma­na­ger hos Chrysler Danmark.

Højt udstyrsniveau – lav pris

Den nye Dodge Journey starter ved 349.900 kroner for en model på hvide plader med en 2,4 liters ben­zin motor. Prisen ligger dermed under flere andre modeller i klassen for familiebiler. Til gengæld ligger niveauet for standard­udstyr langt over gennem­snittet: Listen over udstyr er nemlig næsten lige så rummelig som modellen: 2-zo­ners klimaautomatik, seks højttalere, dæktrykskontrol, el-opvarmede side­spejle, el-instilleligt førersæde, fjern­betjent centrallås, højde- og længde­justerbart rat og CD/radio med seks stk. DVD, MP3-kompati­bel. Samtidig har modellen plads til rigelig opbevaring i gulvet, hvor du kan placere ekstra bagage, hvis det mere end 300 liter store ba­gagerum ikke rækker. Alle sæde­rækker er desuden kendetegnet ved stor fleksibilitet. Derudover rummer Dodge Journey-serien et uhørt bredt motorprogram: 2,0 CRD diesel, 2,4 benzin og 2,7 V6 benzin, hvilket Chrysler som den eneste producent herhjemme tilbyder:

”Dodge Journey kan ikke alene slå kon­kur­ren­terne på prisen – den giver også andre fa­miliebiler baghjul, når det gælder niveauet for standardud­styr. Og det bedste af det hele er jo, at kunderne ikke behøver vente til næ­ste sommer med at komme ud at køre i deres nye Dodge Journey: Modellen står klar hos forhandlerne allerede til juni,” siger Mikkel Sort.

Hvis standardpakken ikke udfylder behovet for komfort og luksus, er der heldigvis også en lang række af muligheder, når det gælder ek­stra­udstyr, blandt andet 19 ’’ letmetalfælge til 2,0 CRD, soltag og 8 ” DVD skærm ved 2. sæde­række med fjernbetjening.

Ingen kompromiser med sikkerheden

Den nye Dodge Jour­ney går ikke på kompromis med sikkerheden. Mo­dellen har scoret topkarakterer i officielle tests foretaget af de ameri­kanske myndighe­der, og med seks airbags for fører og passa­gerer, ESP med antispin, bremseas­sistent, anti-vælt og fartpilot er der taget forsvarligt hånd om sikkerheden i den nye Dodge Journey. Alle syv passagerer kan derfor sætte sig trygt til rette og nyde turen.

Og turen kan sagtens blive lang, uden tanken løber tør. For en bil af denne type er brændstoføkonomien i Dodge Journey nemlig meget fornuftig: Den ny Dodge Journey i en 2,0 CRD diesel udgave med au­tomatgear går 14,3 kilometer på literen ved blandet kørsel til glæ­de for både miljøet og brændstofregningen.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.