For ottende år i træk blev luksusbilmærket Lexus det højest rangerende bilmærke i J.D. Power tilfredshedsundersøgelse.
Resultatet giver Lexus en imponerende rekord med otte år i træk som det højest rangerende bilmærke i undersøgelsen, og Lexus har dermed opnået en førsteplads i alle de år, hvor det har været muligt at afgive sin stemme på Lexus. Det er et resultat som ingen andre bilmærker tidligere har opnået, og det afspejler de store investeringer, som Lexus foretager for at kunne levere biler og service i højest mulige kvalitet.
Lexus har formået at sætte en industriel standard for kvalitet og kundeservice, og sammen med en attraktiv modelrække bl.a. bestående af teknologisk avancerede og miljørigtige hybridmodeller, har Lexus formået at skabe sin helt egen niche inden for både salg og servicering af luksusbiler.
J.D. Power and Associates 2008 UK kundetilfredshedsundersøgelse er udarbejdet på basis af mere end 16.000 svar fra ejere af biler registeret mellem september 2005 og august 2006, repræsenterende 28 mærker og 100 individuelle modeller.
annonce - klik på logoGlæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.