To Lexus ingeniø­rers vedhol­den­de entusi­as­me og stædig­hed er den umid­del­bare årsag til at Lexus i Danmark om kort tid kan præsen­tere, hvad der må beteg­nes som en af mar­kedets mest under­hol­dende og køre­glade biler.

Oprin­delig var en højt­ydende Lexus med særlig fokus på sports­lige egen­skaber ikke en del af Lexus´ langsigtede strategi, men de to Lexus ingen­iører fik overbevist den øverste ledelse om, at det ville være rigtigt at satse på udvikling af en Lexus med disse egenskaber. Resultatet er blevet Lexus IS F med 5-liters motor, 8-trins gearkasse med Sport Direct Shift, 423 hk og en acceleration fra 0 til 100 km/t på kun 4,8 sekunder. Topfarten, som man må søge mod de tyske auto­bahner for at afprøve, er opgivet til 270 km/t.

Lexus IS F er sportsudgaven i IS-serien, og mange egenskaber i den lynhurtige sportssedan fortjener at få særlig omtale. Helt specielt for bilen er dog den helt unikke 8 trins automatgearkasse med Sport Direct Shift (SDS). SDS er en særlig skiftekontrol funktion, som både kan fungere som manuel sportsgearkasse med skiftepedaler på rat­tet samt som almin­deligt automatgear med bløde skift mellem gea­rene. Skiftet mellem de enkelte gear sker på kun 1/10 sekund, hvil­ket er helt unikt for en serie­produceret bil sammenlignet med 1/20 sekund, som en Formel 1 racer typisk anvender.

Lexus IS F – F for Fuji Speedway, som er stedet hvor bilen er udviklet – er på alle måder dimensioneret til bilens mange kræfter. 19 tommer aluminiums fælge udviklet i et samarbejde mellem Lexus og BBS og kraf­tige Brem­bo brem­ser giver sammen med bilens avancerede af­fjed­ring en ret­nings­stabilitet og køregenskaber, som matcher selv de mest po­tente sports­vogne.

Lyden fra den kraftfulde motor kan under kraftig acceleration bedst beskrives som et brøl. Et brøl helt som man håber, det vil lyde, når bilens mange kræfter for alvor slippes løs. Omvendt finder man ved normal kørsel den stilhed og komfort, som kendetegner en Lexus dog uden, at føreren på noget tidspunkt er i tvivl om, at han sidder i en bil med et helt særligt kørerdynamisk potentiale.

Til at tøjle de mange kræfter og til at give føreren og passageren en høj grad af sikkerhed er bilen forsynet med Lexus´ avanceret VDIM stabili­tets­kontrol system, der i Lexus IS F er forsynet med en særlig konfigu­ration, som ”tillader” sportslig kørsel, men som samtidig brin­ger bilen i balance, hvis føreren kommer lidt for hastigt ind i et sving eller på anden måde har brug for hjælp til at stabilisere bilen.

Lexus forhandles af Lexus Copenhagen, der er eneforhandler af Le­xus i Danmark og er beliggende på Nørrebro i København. På www.lexus.dk findes yderligere information om Lexus i Danmark.

 

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.