Viano Marco PoloNy inter­national salgs­rekord for Mer­cedes-Benz vare­vogne.  
  
Med et salg på knap 290.000 varevogne worldwide blev 2007 det bedste år nogen­sinde for Merce­des-Benz Vans. I forhold til 2006 steg det inter­nationale salg med hele 12,5 procent, og mere end hver anden solgte varevogn var en Sprinter. Både interna­tio­nalt og hos Mercedes-Benz Danmark giver de flotte salgstal i 2007 store forventninger til 2008.

Helt præcis 289.076 varevogne kørte ud fra Mercedes-Benz forhand­lerne over hele kloden i 2007. Det betød en fremgang på 12,5 pro­cent i forhold til 2006, og dermed blev 2007 det bedste år nogen­sin­de for Mercedes-Benz varevogne. På det danske marked har man også mærket frem­gan­gen. Salgschef for varevogne i Danmark, Søren Bøgelund, siger:

”Både internationalt og her i landet har 2007 været et godt år for Mercedes-Benz. På flere af vores modeller har vi oplevet en markant fremgang sidste år, og det giver os selvfølgelig høje forventninger til 2008, hvor vi barsler med flere nye og spændende tiltag på produkt­fronten. Det gælder blandt andet på Vito-serien, hvor vi siden års­skiftet har sat dieselpartikelfiltre på samtlige modeller – noget der længe har været standard på Sprinteren. I dette forår er vi desuden klar med vores Sprinter 4x4 samt vores naturgasdrevne Sprinter NGT – en model der allerede er meget stor efterspørgsel på blandt andet hos vores naboer i Sverige.”

Sprinter på hver anden købsordre

Sprinter NGTDen flotte vækst på det internationale marked for varevogne kan for en stor del tilskrives den nye Sprinter, som blev lanceret i 2006. I 2007 kom der fuld pro­duktionskapacitet på Sprinter-fabrikkerne i Düs­seldorf og Ludwigs­felde, og salgstallet kom op på knap 100.000 ved udgangen af 2007 - en stigning på 279 procent i for­hold til 2006. I Dan­mark var salgs­tallene for Sprinter også flotte. Her stod man sid­ste år for i alt 2025 indregistreringer af den populære Sprinter.

Sprinter med naturgas

Internationalt er der høje forventninger til Sprinter i 2008. Til maj in­troducerer Mercedes-Benz nemlig den nye miljøvenlige Sprinter NGT. Den kører på naturgas og er derfor markant mere miljøvenlig og øko­nomisk i brug end benzin- og dieseldrevne varevogne. Motoren i Sprinter NGT lever op til EU4 standarden for udledning, og bliver den tanket op med biogas, er Sprinter NGT meget tæt på at være CO2 neutral. Desværre er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at tan­ke naturgas i Danmark, som man for eksempel kan i England, Tysk­land, Italien og Sverige. Mercedes-Benz håber, at dette vil blive mu­ligt i den nærmeste fremtid, så de danske bilister og ikke mindst miljøet omkring os kan få glæde af den miljøvenlige Sprinter NGT.

Flere købere end nogensinde til Vito og Viano

Også modellerne Vito og Viano opnåede de bedste salgstal nogen­sinde i 2007. På verdensplan blev der solgt i alt 99.270 mod 94.051 i 2006, og alene Vianoen bød på en imponerende fremgang på næ­sten 18 procent i forhold til 2006.

I Danmark glæder man sig over den øgede opmærksomhed om Via­no, og der er da også høje forventninger til Viano i 2008. Søren Bø­gelund siger:

”Da de nye gulpladeregler trådte i kraft, troede mange, at det var slut med autocampere i Danmark. Den frygt har vi heldigvis kunnet gøre til skamme med introduktionen af den nye yderst konkurren­ce­dygtige pris på Viano Marco Polo. Inklusive de nye høje afgifter fås Marco Polo for under 500.000 kroner. Vianoen er en af vores meget populære modeller på det danske marked. Takket være introduktio­nen af den 6-cylindrede dieseludgave af Vianoen sidste år steg sal­get af Viano med hele 19 procent i 2007, og det ser ikke ud til at stil­ne af i 2008.”