Volkswagen er regerende verdensmester og ligesom Mitsubishi favorit til sejren i Central European Rally.Central European Ral­ly byder på nye ud­for­drin­ger.

Som be­kendt blev årets Ral­lye Dakar af­lyst. Det skulle have fun­det sted i januar måned med start i Lissa­bon og mål i Dakar i Senegal, men trusler om terror fik arran­gørerne – ASO – til at aflyse.

ASO ligger imidler­tid ikke på den lade side. Til næste år finder det be­rømte maraton rally sted i Chile og Argentina, men allerede i den kom­mende weekend, søndag d. 20. april, starter man årets afløser for Ral­lye Dakar 2008: Central Euro­pean Rally.

Det foregår i Budapest i Ungarn og over en uge skal deltagerne, som langt hen ad vejen er de samme, som var tilmeldt Rallye Dakar i år, stride sig gennem ukendte bjergpartier og rå udfordringer i Ungarn og Rumæ­nien inden målrampen passeres i Balatonfüred ved den idyl­liske Balaton sø i Ungarn. Til den tid vil deltagerne have tilbage­lagt 2671 kilometer – ikke samme distance som turen gennem Sa­hara, men om­kring en tred­jedel og det er såmænd udfordring nok med så kort for­beredelses­tid.

Volkswagen og Mitsubishi
De helt store spillere i Central European Rally er som i ”Dakar” Mit­su­bishi og Volkswagen. Mitsubishi har vundet det afrikanske rally 12 gan­ge, Volkswagen med danske Kris Nissen i spidsen har jagtet japa­nerne i de sidste fem år uden at tage general sejren, men i Ungarn/­Rumænien spiller endnu en ny parameter med: Mitsubishi debuterer med diesel­drift på én af deres Pajero Evolution racere – hér har Volks­wagen med deres Race Touareg 2 diesel måske et stort forspring.

Mitsubishi benytter anledningen til at debutere i cross-country rally med dieseldrift.Skiftet fra benzin til diesel, som forventes i 2009 at omfatte alle Mit­subishis Pajero Evo­lution racere skal ses i lyset af det globale fokus på reduktion af CO2 udled­ningen og forøget udnyttelse af brænd­stofferne. Benzinmotorerne har det imidlertid ofte lettere i ekstremt uvejsomt terræn, fordi kræfterne overføres med større følsomhed. Men trenden siger diesel og så har man også fordelen af, ikke at skulle medbringe så meget brændstof, for at køre en given distance.

Læs videre under reklamen


annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.

 


Stor opbakning
Central European Rally er en afløser for Rallye Dakar. Derfor har der ikke hos nogen af topholdende været tvivl om, hvorvidt de skulle være med.

”Hos Volkswagen bakker vi fuldt og helt op om ASO,” siger motor­sports­direktør Kris Nissen. ”Det var en yderst vanskelig situation, de var kom­met i, aflysningen af Rallye Dakar var kostbar for alle, men man har reageret hurtigt og derfor er vi naturligvis også med i Cen­tral European Rally – og næste år i Chile og Argentina.”

Den samme holdning har man hos Mitsubishi:
”Desuden benytter vi anledningen til at forberede os til 2009 Dakar-ral­lyet,” siger Mitsubishi Ralliart teamets direktør, Dominique Serieys. ”Vi debuterer med vores nye 6-cylindrede 3-liters turbo diesel i Cen­tral European Rally, men benytter også anledningen til at indsætte en se­rie­produceret Outlander i flåden af servicekøretøjer.”

Afløser-Dakar rallyet starter i Budapest og slutter i Balatonfüred efter en 2.700 km lang off-road-tur gennem Ungarn og Rumænien.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ny epoke
Mange anser Central European Rally for at være starten på en ny epoke i cross-country rallysporten. Arrangørerne er blevet stillet overfor nye udfordringer, da store dele af ruten pga. det sene eu­ropæiske forår er dækket af sne. Man har etableret en alternativ rute, men som altid i den type af rallies er der mulighed for ændrin­ger i sidste øjeblik. Frem­kom­melighed er nødvendig og sikkerheds­faktoren helt uundgåelig.

Da rallyet er nyt, er det vanskeligt at udråbe en favorit, men Volks­wa­gens spanske Carlos Sainz, som er tidligere verdensmester i almin­de­lig rallykørsel og regerende verdensmester i cross-country rally, ken­der måske bedre terræn typen end Mitsubishis topnavn, franskman­den Ste­phane Peterhansel, der har vundet Dakar 9 gange i alt. Men delta­ger­listen tæller også navne som sydafrikaneren Giniel de Villiers i Volkswa­gen Race -Touareg, som Peterhansel selv anser for den må­ske hårde­ste konkurrent.

Stærke hold
Mitsubishis Pajero MPR14 Evolution dieselbilen køres af japaneren, den tidligere Dakar-vinder Hiroshi Matsuoka(co-driver: Pascal Mai­mon, Frankrig), mens Peterhansel (co-driver: Jean-Paul Cottret, Frankrig), landsmanden Luc Alphand (co-driver: Gilles Picard, Fran­krig) og spa­nieren Joan Nani Roma (co-driver: Lucas Cruz, Spanien) hver kører den hidtidige MPR13 model.

Hos Volkswagen suppleres Sainz (co-driver: Michel Périn, Frankrig) og de Villiers (co-driver: Dirk von Zitzewitz, Tyskland) af amerika­neren Mark Miller samt tyskeren Dieter Depping hver med sydafri­kaneren Ralph Pitchford og tyskeren Timo Gottschalk i observatør sædet. Biler­ne er de velkendte men stadigt videreudviklede Race-Touaregs med 2,5 liters turbo-dieselmotorer.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autohuset Hørsholms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.