Hjullejer er i stor ud­strækning berørt af problemet med for­falsk­nin­ger og kopi­e­ringer med risiko for alvorlige ulykker til følge. Derfor an­be­­faler Aktiesel­ska­bet CARL CHRISTEN­SEN, at man kun an­ven­der OEM hjul­lejer.

SNR har derfor udført en række tests, der er i henhold til bilfa­bri­kan­ternes (VAG) kvali­tets­krav, for at kon­kludere hvorvidt der er forskelle mellem et forfalsket leje og SNR hjulleje - her­un­der synligt, monte­ringsmæssigt, på ASB® logo og i de­signet. Kopi-hjulle­jet, der blev anvendt til testen, kan anvendes i stedet for SNR XMGB40899 med den registrerede ASB®tek­nologi.

Allerede ved visuel vurdering er der en række forskelle mellem det for­falskede hjulleje og det originale SNR. Blandt andet er monte­ringsflangen anderledes og tyndere, ingen spor af mørk markering fra varmebe­hand­ling af hjulnavet, ingen færdigbearbejdning af riller­ne i flangen og gevin­det i de fem fastspændingsruller har en ru finish – og dette er blot nogle af de synlige forskelle.

Læs videre efter reklamen


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.


Ved montering fremkommer flere forskelle i de to lejer. Efter tilspæn­ding af drivakselleddet på det forfalskede hjulleje er der stadig ak­sialt slør, som resulterer i kritiske forhold.

Endestykket på drivakselleddet passer ikke korrekt ind i lejet og vi­ser vinkelbevægelser/slør. Dette indikerer, at målene i lejet ikke er korrekte.

Disse funktionelle forskelle viser, at det er umuligt at montere dette leje i henhold til de gældende monteringsforskrifter fra bilfabrikanten.

Ved testen af lejet kørte det kun 1.908 perioder, hvilket svarer til 3,2 % af målet, som er 60.000 perioder (krævet af VW’s godkendel­ses-procedure). Ødelæggelsen af lejet førte til brud på navet, hvilket be­tyder tab af køre­tøjets hjul.

Udover de synlige og monteringsmæssige forskelle er der også for­skel i det magnetiske ASB® logo, hvilket kan give konsekvenser for sikker­heden i en personvogn, hvis ABS eller ESP ikke fungerer på den rigtige måde. SNR er international patentindehaver af ASB® tek­nologien, som bruges i ABS og ESP teknologi.

Man har desuden konstateret, at kopilejet ikke har en integreret kug­le­skål i navet og der­udover udviser dårlig varmebehan­dlings­kva­litet, hvil­ket skønnes at være hovedårsagen til bruddet på navet ef­ter så kort testforløb.

Salgschef hos Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN, Thomas Lund, si­ger om testen: ”Den beskrevne test viser, at det er vigtigt holde sig til en kvali­tets­leverandør af hjullejer, da det ellers kan få fatale kon­sekvenser. SNR vurderer, at forfalskninger repræsenterer ca. 10% af den internationale handel, hvilket er bekymrende, da det skaber en risiko i trafikken, som kan udmunde sig i forfærdelige ulykker. Vi kan kun anbefale, at man anvender reservedele i OE kvalitet, så man er sikker på, at kvaliteten er i top.”