Fremover vil Volvo Car Corporation alene bruge elektricitet på basis af vandkraft i sin produktion i Sverige og Belgien. Her Torslanda fabrikken i Göteborg.Volvo Cars vælger vand­kraft til anlæg­gene i Sverige og Belgien.

En systematisk jagt på "grøn" elektricitet er et af de tiltag, som Volvo Cars har igang­sat for at opnå en klimaneutral produk­tion i Europa. De virk­somheder, der leverer elektricitet til Volvo Cars' fabrikker i Sverige og Belgien, anvender nu alene vandkraft.

"Det er vores mål at bruge bæredygtig energi i så stort omfang som muligt, og vandkraft er det bedste alternativ, vores leverandører kan tilbyde for øjeblikket," siger Magnus Hellsten, direktør for Volvo Cars Manufacturing.

Den nye aftale med svenske Vattenfall og belgiske Electrabel omfat­ter al elektricitet, der indkøbes via Volvo Cars' indkøbsafdeling. I praksis vil det sige, at leverandørerne sælger certifikater, der garan­terer, at al elek­tri­citet til Volvo Cars i Sverige og Belgien, kommer fra vandkraft. Alt i alt dækker aftalen omkring 1.000 GWt (gigawatt ti­mer).

"Dette er en del af vores løbende arbejde på at gøre vores produk­tion klimaneutral, både hvad angår den direkte og den indirekte kli­mapåvirk­ning. I fremtiden vil vi også arbejde hen imod andre energi­typer til vores produktions-enheder, såsom biogas og vindkraft," siger Magnus Hellsten.

Årtiers arbejde hen mod oliefri energi
Volvo Cars har fokuseret på andre energikilder end olie i over 25 år. Tilbage i 1982 tog virksomheden det første skridt ved at anvende rest­varme fra omkringliggende raffinaderier til opvarmning af fabrik­ken i Göteborg. I 1988 begyndte virksomheden at bruge naturgas, som nu er det væsentligste brændstof til opvarmning af fabrikkerne i Sverige og Belgien.

"Vi har gjort så mange fremskridt, at vi i dag stort set er uafhængige af olie til vores energiforsyning. For øjeblikket arbejder vi på at er­statte naturgas med bæredygtig biogas," siger Mihkel Laks, direktør for Envi­ronmental Protection hos Volvo Cars.

Systematisk energibesparelse
Systematisk fokus på energibesparende tiltag er et andet vigtigt skridt i Volvo Cars' miljøarbejde. "Selv om de arealer, vi i dag varmer op, er blevet omtrent dobbelt så store i årenes løb, har vi alligevel formået at holde energiforbruget på et konstant niveau. Faktisk har vi de senere år formået at spare på energien ved hjælp af en række succesfulde projekter og kampagner," forklarer Mihkel Laks.

Et nyere eksempel: En systematisk gennemgang af de tekniske og udvik­lingsafdelingernes bygning i Torslanda resulterede i energibe­sparelser på omkring 30 procent. Og gav oven i købet et bedre inde­klima.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.