Sir Stirling Moss til festivalen i den legendariske Mercedes 300 SLR fra 1955 Racing Fe­stival får besøg af Sir Stirling Moss og den ori­gi­nale Mer­cedes 300 SLR: To legender kommer til byen.

To legender er i byen, når der i for­bin­delse med biludstillingen Biler i Bella afholdes den populære Racing Festival den 29.-30. marts i år. Mercedes-Benz Danmark har inviteret selveste Sir Stirling Moss til festivalen i den legen­dariske Mercedes 300 SLR fra 1955. Til fordel for UNICEF kan besøgende på udstillingen kø­be en tur i Mercedes-klassikeren med en af de allerstørste racer­kørere gennem tiderne. 

Er man til motorsportsnostalgi og det ypperste inden for klassisk bil­de­sign, så bliver det ikke meget større, når britiske Sir Stirling Moss gæster København i sidste weekend af marts. Med sig har den engelske racerlegende den ligeså legendariske Mercedes 300 SLR, som takket være sit smukke, tidløse design, og Sir Stirling Moss´ im­ponerende be­drifter i netop den bil, er blevet en af bilhistoriens ab­solutte klassikere.

Bilen, der satte imponerende rekorder i det halsbrækkende og sagn­omspundne Mille Miglia-løb tilbage i 1950´erne, vil helt ekstraordi­nært blive taget ud fra Mercedes-Benz’ museum i Stuttgart for at del­tage i Biler i Bellas populære Racing Festival. Mod betaling kan man lørdag den 30. marts få sit livs køretur og mærke historiens vingesus, når Sir Stirling Moss trykker speederen i bund på den legendariske racerbil. Betalingen for turen går ubeskåret til UNICEF.

Stadig fart i legenderne
Selvom Sir Stirling Moss er godt oppe i årene, skal man ikke tage fejl af hans køre­egen­skaber. Racerlegenden, der dominerede motor­spor­ten i årtierne ef­ter 2. verdenskrig, kan sta­dig finde ideal­kurven og den rigtige ud­gangs­fart i svingene. De evner får han hårdt brug for, når han skal manøvrere den gamle klassiker rundt på Racing Fe­stivalen. Den mere end 50 år gamle bil er nemlig stadig en højpo­tent racer. Med sine 8 cylindre og en top­hastighed på over 300 km/h kan den sætte mange moderne biler til vægs. Selv uden nutidens tek­no­logier som ESP og BAS.

Prøv en hid­sig Merce­des-Benz SLR McLaren Roadster eller den eks­plosive Mercedes C 63 AMG
Er man mere til en topmoderne og højteknologisk Mercedes-Benz, kan man også få sin lyst styret på Racing Festivalen. Mercedes-Benz Danmark giver nemlig også prøveture i deres Mercedes-Benz SLR McLaren Roadster og i Mercedes C 63 AMG. Disse biler vil blive kørt af racerkørerne Jochen Maas og Stanley Dickens, der blandt andet har flotte meritter fra Formel 1 og Le Mans på cv’et. Man kan med andre ord være sikker på, at der bliver tempo på, hvis man vælger en vel­gø­renhedstur med dem bag rattet.

Mercedes-Benz SLR McLaren Roadster er udviklet i tæt samarbejde med Formel 1-ingeniørerne hos McLaren. Det ser man straks, når mo­tor­hjelmen bliver åbnet. Her gemmer der sig en 5,5 liters stor V8-super­charged motor med 626 hidsige hestekræfter, som sender bilen af sted fra 0-100 km/h på 3,8 sekunder mod topfarten på 332 km/h.

Helt ligeså hidsig er C 63 AMG ikke, men den er dog så hurtig, at den sidste år hev en masse flotte sejre hjem til Mercedes-Benz i den po­pulære, tyske DTM-serie.

Udadtil ligner bilen den populære, nye C-Klasse, der blev introdu­ce­ret herhjemme sidste år, men bag det smukke design gemmer der sig et sandt kræftværk af en V8-motor med 457 hestekræfter. Sam­men med de to øvrige racerbiler, som Mercedes-Benz stiller til rådig­hed, skal de be­søgendes lyst til fart og dækrøg nok blive stillet, sam­tidig med at der bliver samlet en masse penge ind til UNICEF.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Autocoms hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.