Volvo Cars nye crossover, XC60, får verdenspremiere på den internationale biludstilling i Genéve i begyndelsen af marts.De første billeder af den nye Volvo XC60 – den sikreste og mest fanta­stiske Volvo no­gen­sinde.  

Volvo Cars of­fentliggør nu de første billeder af en af årets mest spæn­dende nye bilnyheder - den nye XC60. "Det er ikke bare den sikreste Volvo no­gen­sinde - spørger man mig, er det også den mest fantastiske. En god kom­bination, ikke sandt?," mener Volvo Cars' ad­mini­strerende direktør og koncernchef Fredrik Arp. De første XC­60'­ere kommer på mar­kedet i Eu­ro­pa til efteråret.

Volvo Cars' nye crossover tager et modigt skridt ind i bilverdenens skrap­peste og hurtigst voksende segment. Volvo XC60 er en spæn­dende kom­bination af to biltyper: Forneden er de umisken­delige, velformede XC-muskler pumpet op, så de giver et stærkt, atletisk karrosseri, parret med stor frihøjde og store hjul. Foroven skaber de elegante linier den sports­lige karis­ma, der ellers kendetegner en coupé.
Denne bil er ladet med mere emotionel stil og energi end nogen an­den Volvo. Vi løfter vores design DNA til et helt nyt niveau ved helt bogstave­ligt at skrue op for den visuelle volumen. Hvis man fore­stil­ler sig, at man i dag kan genkende en Volvo på hundrede meters afstand, kan man spotte XC60 på mindst den dobbelte afstand," si­ger Volvo Cars designdirektør Steve Mattin.
En anden vigtig in­gre­diens i XC60 modellens særlige karakter er dens lange række af intelligente sikkerheds­systemer. Den største og mest spændende nyhed på sikker­heds­om­rådet er City Safety - et unikt system, som hjælper føreren med at undgå eller reducere kon­sekvensen af en kollision med lav ha­stighed, hvilket er en almindeligt fore­kom­mende ulykkestype i bytrafik og i køkørsel.


annonce - klik på logo
Arcurio - Oldtimere i særklasse

ÅRETS GAVEIDÉ:

En ægte håndfremstillet Oldtimer fra arcurio - helt i særklasse - fremstillet af 3-4 forskellige træsorter i størrel­sesforholdet 1:12.

Meget anvendelig til runde fødselsdage, svendegave, jubilæer, julegave, vandrepokal, præ­mie til åbent hus og mange andre begivenheder, der skal fejres på en særlig og meget personlig måde.

www.arcurio.dk

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante emailadresse og send samtidig en lille hilsen.


Hvis Volvo XC60 er i fare for at kollidere med en forankørende, og fø­reren ikke reagerer i tide, bremser bilen selv.
“Vi er den første bilproducent i verden, som tilbyder denne type sik­ker­heds­system som standard. City Safety er et klart bevis på, at den nye XC60 er den sikreste bil, Volvo nogensinde har produceret. Bilen er pak­ket med al vores indsamlede sikkerheds know-how og -tekno­logi, både når det drejer sig om at forhindre uheld og om at beskytte de kørende i tilfælde af en kollision", siger Fredrik Arp.
Med XC60 henvender Volvo Cars sig til en målgruppe, som stiller sto­­re krav til design, mærkeidentitet og high-tech indhold, når de skal vælge livsstils-produkter.
 “Det kunne være C30 ejerens næste bil. Den er sportslig og spæn­dende, men med større kapacitet på mange områder. Med XC60 ud­vider vi vores modelprogram, så vi kan  tiltrække endnu flere kunder med en aktiv, bypræget livsstil," forklarer Fredrik Arp.

Samme motorprogram i Europa og Nordamerika
Volvo XC60 har City Safety som standard, og dermed bliver Volvo Cars den første bilproducent i verden, der tilbyder et sådant sikkerhedssystem som standard.Ved introduktionen af Volvo XC60 kan man vælge mellem tre moto­rer: den turboladede T6, der yder 285 hk, og to versioner af D5 tur­bodiesel på hhv. 185 og 163 hk. Alle har firehjulstræk (AWD) som standard.
"I løbet af 2009 præ­sen­terer vi en for­hjulstrukket 2,4 liters udgave med en Euro 5 dieselmotor, der yder 163 hk og har et CO2 mål på omkring 170 g/km," afslører Fredrik Arp.
Salgsmålet for den nye XC60 ligger over 50.000 biler om året. De fem største markeder i 2010 forventes at blive USA, Tyskland, Storbritan­nien, Rusland og Kina.
Den nye Volvo XC60 bliver bygget på Volvo Cars' fabrik i Gent, Belgi­en. Salget starter i Europa i andet halvår 2008 og i Nordamerika i begyn­delsen af 2009.