Danmarks­premiere på Caddy Maxi – med 47 cm ek­stra.

Stor, større, Maxi: plads til 4,2 m3 va­rer eller syv per­soner samt bagage.

Volkswagen Er­hvervs­biler lancerer den populære Caddy med helt nye di­men­sioner: Caddy Maxi Life. Med Trans­porters kva­­liteter og en kom­pakt Vans alsidighed, er Caddy Maxi Life i en klasse for sig.

Sammenligner man Caddy Maxi med den velkendte Caddy, er den ble­vet forlænget fra 4,41 m til 4,88 m, en forlængelse på hele 47 cm. På denne vis er kan Caddy Maxi præsentere et varerum på 4.200 liter. Ydermere tilføjer Volkswagen med Caddy Maxi en ny mo­tor til Caddy-programmet: en 2,0 TDI med 140 hk.

Caddy Maxi er en af de største modeller i sit segment. Caddy Maxi har en varerumsvolumen på 4,2 m3, en lasteevne op til 800 kg, kan trække en anhængervægt på op til 1500 kg og en lastelængde på 2250 mm. Vælger man Caddy Maxi Life, som personbilsudgaven be­tegnes, kan syv personer og bagage let og bekvemt transpor­teres.

En af årsagerne til Caddy´s store popularitet er det fleksible indre. Volks­wagen har valgt også at benytte dette koncept til Caddy Ma­xi. Caddy Maxi er derfor også udstyret med de komfortable sæder samt en funktionelt og æstetisk førerkabine, der er velkendt fra forgæn­geren. Allerede når man stiger ind i Caddy Maxi, nyder man de gode pladsforhold. Der er ekstra store skydedøre, der måler 700 mm i bredden og 1108 mm i højden. Og der er dertil god benplads. I Caddy Maxi Life har passagerne på 3. sæde­række nemlig fået 5 cm ekstra til benene. Med få håndgreb er det muligt at lægge den 3. sæderække ned eller tage den helt ud, ligesom 2. sæderække kan klappes forover. Gør man dette, er de fem passagersæder hurtigt for­vandlet til et regulært varerum på ca. 4000 liter. Vælger man derimod at anvende samtlige syv sæder i Caddy Maxi, har man alli­gevel et rummeligt bagagerum på 380 liter.

På udstyrssiden er Caddy Maxi Life bl.a. kendetegnet ved to prak­tiske sky­dedøre samt stødfangere lakerede i vognens farve. Inte­riøret i Caddy Maxi Life er elegant og indretningen er med de man­ge rum til opbevaring sær­deles praktisk. Der er drikkevandsholdere i midter­konsollen, varme- og ventilationsanlæg, airbags og sideair­bags til føreren og forsædepassageren og samtlige sæder er udsty­ret med integrere trepunktsseler, ligesom der er isofix-børnesæde­fastgørelse. Dertil har Caddy Maxi Life elopvarmede, elek­triske si­de­spejle, elruder foran og centrallås . Endelig er såvel ABS, ASR, MSR og ESP stan­dardudstyr på den nye Caddy Maxi.

Volkswagen Erhvervsbiler tilbyder Caddy Maxi i tre motorvarianter: en 1,6 l benzinmotor, der yder 102 hk og har 5 manuelle gear, samt to TDI-motorer på hhv. 2,0 TDI med 140 hk og 6 manuelle gear og 1,9 TDI med 105 hk, hvor man kan vælge mellem 5 manuelle gear eller den populære DSG-gear­­kasse med dobbeltkobling og 6 gear. Begge TDI-motorer er naturligvis udstyret med dieselpartikelfiltre.

Caddy Maxi forventes hos de danske Volkswagen forhandlere i lø­bet af marts måned.

Priser, Caddy Life Maxi (7 personer):
1,6 m. 102 hk, 5 gear 317. 600 kr.
1,9 TDI m. partikelfilter, 104 hk, 5 gear 355. 600 kr.
1,9 TDI m. partikelfilter, 104 hk, DSG-gear 392. 600 kr.
2,0 TDI m. partikelfilter, 140 hk, 6 gear 392. 596 kr

annonce - klik på logo
Klik her og gå til SMC-Bilers hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.