Især Mercedes-Benz A- og B-Klasse har været populære leasingbiler i 2007,” siger Peter Juul. 
Salget af Mercedes-Benz personbiler i Dan­mark slog alle re­kor­­der i 2007. 3048 nye Mer­cedes person­biler blev solgt sidste år, og der­med blev 2007 det bed­ste år nogensinde for Mer­ce­des-Benz per­son­biler i Danmark. Det høj­e salgstal betød en stig­ning i salget på 36 pro­cent, en stigning, der delvist skyldes, at de private bilejere har fået øjnene op for Merce­des-Benz’ favorable leasingprogram samt et øget salg af biler på gule plader i årets første måneder. 

Med 3048 solgte personbiler blev 2007 det bedste år nogensinde for Mer­cedes-Benz personbiler i Danmark. Det rekordstore antal solg­te enhe­der betød en stigning på 36 procent, og ser man på udviklingen siden 2005 er stigningen på mere end 80 procent. En udvikling, der naturligvis vækker glæde hos Mercedes-Benz Danmark:

”Vi er selvfølgelig stolte over fremgangen her i Danmark. Der er in­gen tvivl om, at vi nyder godt af de seneste års højkonjunkturer, og at en vok­sen­de gruppe bilejere sætter pris på det høje niveau af kva­litet, komfort, sik­kerhed og køreglæde, som man får i en Merce­des. Vi er i den grad sta­dig dan­skernes foretrukne valg, når der skal købes luksusbiler, og samti­dig har vi mærket, at et stigende antal danskerne har fået øj­ne­ne op for vores mange gode lea­singtilbud,” siger salgschef for person­biler, Peter Juul.

Luksus kan leases
En bil med Mercedes-Benz-stjerne på fronten har for mange længe været forbundet med en uopnåelig luksus, men sådan behøver det ikke at være. Mercedes-Benz tilbyder nemlig en række favorable lea­singaftaler, som gør det muligt for langt flere mennesker at blive godt kørende i en bil med stjerne på fronten.

”Leasingkonceptet har eksisteret siden 2004, og tiltrak hurtigt er­hvervs­kunderne. I 2007 er pri­vatkunderne imidlertid også kommet fint med og har for alvor fået øjnene op for de mange fordele ved at indgå en lea­singaftale. Især Mercedes-Benz A- og B-Klasse har været populære lea­singbiler i 2007,” siger Peter Juul.

Gule plader i fokus
2007 var også året, hvor biler på gule plader var i fokus. Omlægnin­gen af afgifterne smittede positivt af på bilsalget i årets første måne­der, hvor usikkerheden om den forestående omlægning fik mange til at købe en bil på gule plader.

”Omlægningen af afgifterne og reglerne for kørsel med gule plader gav en mar­kant stig­ning i salget af biler på gule plader i årets første måne­der, mens salget mere eller mindre gik i stå efter omlæg­ningen trådte i kraft. Omlægningen har desværre medført en masse myter om det at køre med gule plader. Nogen tror sågar det er ulovligt, men virkeligheden er jo, at det stadig kan give rigtig god mening for nogen mennesker og firmaer at vælge en bil på gule plader”, siger Peter Juul.

Vellykket introduk­tion af ny C-Klasse og opdateret E-Klasse
2007 har også budt på en vellykket intro­duk­tion af den nye C-klasse. Modellen var ventet med spænding, og anmelderne har taget flot imod den. Introduktionen af den nye C-Klasse har virket positivt ind på salgs­tallene for 2007, og det samme har den opda­terede udgave af E-klassen, der havde sit første fulde produk­tionsår sidste år. Det har blandt andet mange taxi-vognmænd benyttet sig af i 2007, hvor den ældre model mange steder et blevet skiftet ud med en E-klasse. 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.