Nye moto­rer og la­vere pris er de to vigtig­ste nyheder ved den ny­e­­ste Opel Za­fira, der er på ga­den fra februar.

In­tro­duktionen af nye modeller inde­bærer normalt en forhøjelse af pri­serne, men det gælder ikke den nye­ste Zafira, der tvært­imod er mellem 5.800 kr. og 19.000 kr. bil­ligere end for­gænge­ren.

Priserne begynder ved 267.200 kr. med den nye 1,6 benzinmotor med variabel ventilstyring og 115 hk. Det er et fald på 7800 kr. i for­hold til forgængeren. Desuden har den nye 1,6 motor 10 hk mere, et højere drejningsmoment og bedre benzinøkonomi end den gamle 1,6.

Opel Zafira har fået ny 1,6 benzinmotor på 115 hk. Priserne begynder ved 267.000 kr., og selv med 140 hk benzinmotor på 1,8 liter holder prisen sig under 300.000 kr. 2008 versionen af Zafira har gennem­gået designmæssige fornyelser ude og inde med nyt lygtedesign for og bag, ny front og brug af nye materia­ler i ka­binen.  

Zafira udmærket sig stadig ved en høj grad af fleksibilitet med mu­lighed for at transportere syv personer eller op til 1820 liter bagage. Zafira var den første bil med syv sæder, hvor de bageste sæder kan klappes ned i bunden i stedet for at skulle tages ud af bilen for at give ekstra plads til bagage. Det praktiske Flex7 sædearrangement er naturligvis bibeholdt som standardudstyr i den nye model.

Syv sæder er standardudstyr på alle versioner. De bageste sæder kan klappes ned, så der bliver plads til 645 liter bagage med fem sæder i brug. Fleksibilitet går og­så igen i motorprogrammet, der begynder ved 1,6 med 115 hk og om­fatter fire andre ben­zinmotorer blandt andet 1,8 på 140 hk og OPC versionen med en 2,0 liters tur­bomotor på 240 hk. På det dan­ske marked kan Zafira leveres med 1,9 CDTI die­sel­motor på enten 120 eller 150 hk.

Den første Zafira blev introduceret i 1999 og i løbet af 2008 runder pro­duk­tionen to millioner eksemplarer.

annonce - klik på logo
Alm. Brand Bilkredit

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.