Dakar se­rie be­gyn­der i april.   

A.S.O. – Amaury Sport Or­gani­sa­ti­on – som har stået for afvik­lin­gen af Rallye Dakar i de senere år – har ikke hvilet på laur­bærene siden aflys­ningen i januar af årets ørken-marathon på grund af terror trus­ler. A.S.O. har gennem nogen tid arbejdet på at etablere en Dakar-serie og nu fremrykker man planen, så det første løb finder sted allerede fra d. 20. april i år.

Ifølge den officielle tilkendegivelse fra A.S.O. vil det første Dakar-serie rally starte i Budapest i Ungarn d. 20. april og rallyet flages af d. 26. april i Ungarn nær det populære feriemål, Balaton søen. Undervejs har man passeret Rumænien og tilbagelagt 3000 kilome­ter, hvoraf halvdelen er hastighedsetaper. 

Arrangørerne lover en meget varieret og teknisk krævende rute om end erstatnings­rallyet naturligt nok ikke kommer på ni­veau med det plan­lagte og siden aflyste Dakar-rally, hvor ale­ne hastig­heds­eta­perne tilsammen ville have været 4 gange så lange. Omvendt er det i sig selv en umu­lig opgave på så kort tid at erstatte et så grundigt gennemar­bej­det rally som ”Dakar” og det bliver interessant at se, om A.S.O. har me­stret at stable et rigtigt rally på benene på så kort tid. 

Der er imidlertid ikke megen grund til at tvivle på at det vil lykkes. A.S.O. har arbejdet med tankerne om en Dakar-serie som skulle være påbegyndt i 2009. Heri har det østeuropæiske rally utvivlsomt indgået og formentlig været tilrettelagt i mange detaljer. Hele set-up’et fra Dakar har A.S.O. allerede i gang og selvom udfordringen bliver en anden for deltagerne bliver den næppe mindre krævende, proportionerne taget i betragtning. 

Central Europe Rally

For alle er ”erstat­nings-Dakar-rallyet”, som har fået navnet ”Central Europe Rally” et vigtigt element i at holde gryden i kog. For alle, uden undtagelser og ikke mindst for A.S.O, har aflysningen af Rallye Dakar betydet store økonomiske tab. En stor del af disse kan formentlig genvindes, ikke mindst de vigtige økonomiske indsprøjt­nin­ger fra rallyets mange sponsorer. 

Et andet vigtigt ele­ment er tidsfaktoren. At gennemføre et alternativt rally så kort tid efter ”Dakar” sender et klart signal til omverdenen om, at Dakar-ån­den ikke kan aflives så let. 

Og interessant er det, at A.S.O. som en af­sluttende bemærk­ning fastslår, at planerne for Rallye Dakar 2009 vil blive offentliggjort i løbet af få uger. 

I øvrigt har alle de væsentligste teams alle givet deres opbakning, herunder Mitsubishi, Volkswagen, BMW, Schlesser og KTM.