Ny Leon Ecomotive med 22,2 km/l og 1.200 kilometer rækkevidde på en tankfuld diesel.

I forbindelse med indførelsen af parti­kelfiltre uden merpris, kan SEAT forhandlerne nu løfte sløret for en ny miljøvenlig Leon Ecomotive baseret på den populære 1,9 liters turbodiesel. SEAT Leon Ecomotive introduceres i Reference eller Stylance udstyrs­ni­veau til priser fra 237.579,- kroner. Brændstoføkonomien på hele 22,2 kilometer pr. liter gør Ecomotive til den perfekte følgesvend uanset om det drejer sig om daglige pendlerture eller lange bilferier.

Den seneste lovændring, hvorefter brændstoføkonomien også spiller en rolle for beregningen af registre­rings­afgiften på gulpladebiler, kommer belejligt for den nye Leon Ecomotive, der nu kan fås som en veludstyret van, med 1.200 liter bagagerum for bare 128.513,- kro­ner ekskl. moms.

Den store brændstofbesparelse i Ecomotive modellen, der har en lande­vejsnorm på hele 27 km/l, opnås bl.a. pga. en ændret gear­ud­veks­ling i 3., 4. og 5. gear: Udvekslingen i 3. gear ændres fra 1,348 til 1,250, 4. gear ændres fra 0,967 til 0,844 og 5. gear ændres fra 0,744 til 0,625. Slutudveksling samt motorydelse er uændret og 1,9 liter TDI motoren yder fortsat 105 hk/4000 omdr/min. og 250 Nm/1900 omdr/min. Gearændringen betyder kort fortalt, at bilen kører hurtigere i samme gear og dermed bruger mindre diesel.

Den tidligere 1.9 liter TDI kørte således 46,0 km/t i 5. gear, ved 1000 omdrejninger pr. minut, hvor Ecomotive nu kører 54,6 km/t i 5. gear, ved 1000 omdrejninger pr. minut. Leon Ecomotive er desuden et glimrende eksempel på at det bestemt ikke behøver at være kedeligt at køre i en brændstofbesparende og miljøvenlig bil.

Den nye Ecomotive klarer 0-100 km/t accelerationen på 10,9 sekun­der og runder en anstændig tophastighed på 186 km/t, mod forgæn­gerens 11,3 sekunder og 185 km/t. Selvom den nye Ecomo­tive er en del hurtigere end den tidligere 1,9 TDI version er den langt mere brændstoføkonomisk og CO2-reducerende end forgængeren. Under bykørsel kørte den tidligere 1,9 TDI model 15,4 km/l − hvor Ecomo­tive klarer 16,7 km/l. På landevej kører Leon Ecomotive hele 27 kilo­meter pr liter diesel, hvor forgængeren måtte nøjes med 23,4 km/l.

Den kombinerede EU brændstofnorm på hele 22,2 km/l udløser såle­des en behagelig lav ejerafgift på bare 1.300,- kroner halvårligt. Ecomotive versionens CO2-udledning, der falder fra 135 g/km til 119 g/km ved kombineret kørsel, gør den nye SEAT Leon til en af de mest miljøvenlige mellemklassebiler i Danmark. Såvel den nye Ecomotive som de øvrige modeller med partikelfilter kan netop nu ses og prø­ves hos den lokale SEAT forhandler, der findes på www.seat.dk.