Toyota har netop of­fentlig­gjort, at sel­ska­bet fra 2010 begyn­der at sælge plug-in hy­bridbiler med lithium-ion batterier til flå­dekunder i USA samt andre egne af verden. Nyheden blev offent­liggjort i forbin­delse med åbnin­gen af den inter­nationale bilud­stilling i Detroit for­leden.

En hybridbil indeholder to drivlinier. I Toyota Prius’ tilfælde består disse to drivlinier af en benzinmotor og en elmotor, der i fællesskab driver bilen. Elmotoren drives af strøm fra bilens særlige batterier, der opsamler strøm, når bilen kører. En plug-in hybrid har i tillæg til førnævnte yderligere et sæt batterier, som oplades med hushol­d­nings­strøm og som sætter bilen i stand til at køre en længerdi­stan­ce alene på el uden at benzinmotoren er i drift.

Toyota arbejder sammen med Matsushita-gruppen om at undersøge muligheden for at masseproducere lithium-ion batterier på Omori-fabrik­kerne i Japan i et samarbejde med Panasonic EV Energy Co., Ltd. I 2007 startede Toyota med at teste plug-in teknologien i Prius med de kendte nikkel-metalhydrid batterier, men nu tages næste skridt mod en egentlig udbredelse af plug-in hybridbiler.

Toyota fortsætter udviklingen af forskellige avancerede teknologier for at opnå en bæredygtig mobilitet, som mennesker og miljø kan le­ve i samspil med. Udover plug-in hybridbiler fortsætter Toyota side­løbende udviklingen af brændselscelle-biler, biler der kan køre på for­skellige brændstoftyper, dieselteknologi og andre teknologiske og miljøvenlige løsninger.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Monk Biler A/S hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du me­ner, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send sam­tidig en lille hilsen.