Lambor­ghini Mur­cié­lago nr. 3.000 for­lader fabrikken i Sant´A­ga­ta Bolog­nese

I disse dage vil Lam­bor­ghini Murcié­lago nr. 3.000 af den nu­væ­rende LP 640 serie trille af båndet på fa­brikken i Sant´A­ga­ta Bo­lognese og således markere en milepæl for produktionen af den 12-cylindrede flag­skibsmodel.

Lamborghinis topchef Stephan Winkelmann kommen­terer de excep­tionelle produktionstal såle­des: ”Vores produkter bliver mere og me­re populære og nu at finde på flere markeder verden over. Begge de­le opfatter vi som en bekræftelse på både vores virksomheds- & mo­delstrategi.” For blot et par uger siden kunne Lamborghini marke­re en anden rekord, da Lam­bor­ghini Murciélago toppede sin forgæn­gers − Lamborghini Diablo − sam­lede produk­tions­antal.

Lamborghini Diablo blev over en periode på 11 år produceret i 2.903 ek­sem­plarer. Lamborghinis seneste års succes er generelt præget af tyde­lige rekorder. Regnskabsåret 2006 blev det 5. rekordår i træk med 2.087 solgte sportsvogne, men også for 2007 forventer man endnu en rekord med ca. 2.400 solgte biler.

Hele Lamborghinis produktion frem til 2009 er allerede nu udsolgt. Nr. 3.000 af Lambor­ghini Mur­cié­lago LP640 er en sær­deles unik mo­del. Under det grå ekste­riør i karbon fiber gemmer der sig en yderst individuel kabine med en række specialfeatures, der alle er valgt ud fra Lamborghinis ”Ad Personam” program. Inte­riørets basisfarve er sort, ligesom in­strument­panelet, midterkonsollen samt gulvbeklæd­nin­gen, mens syningerne i det sorte læder er holdt i den orange kon­trast­farve.

”Ad Personam” programmet giver Lamborghini kunderne mulighed for at ”tænke det umulige” og tilbyder således en række optioner, der alle kan sikre kunderne deres egen personlige stil i modellen. Hvad angår ekste­­riøret er der ligeledes et bredt udvalg af bl.a. for­skellige fælge, bremse­kalibre og blændede baglygter. Lamborghini kan stort set imødekomme alle tænkelige individuelle kundeønsker; dog er der én begrænsning i ”Ad Personam” programmet: Den kom­promisløse kvalitetsstandard har første­prioritet. Pris for Lamborghini Murciélago LP640 coupé er inkl. danske af­gif­ter og moms kr. 5.700.000.

Automobili Lamborghini SpA er med modellerne Lamborghini Mur­cié­lago og Lamborghini Gallardo vokset ind i en ny produktionsdi­men­sion. I perioden 1963 til 2002 byggede Lamborghini årligt ca. 250 biler; med resultatet fra 2006 er det tal næsten blevet 8 gange så stort. I løbet af de første 6 må­neder af 2007 blev der leveret 1.239 supersportsvogne til kunder, hvilket betød en yderligere vækst på ca. 30%.

I dag bliver der dagligt produceret 3 Lamborghini Murciélago og 10 Lam­borghini Gallardo på fabrikken i Sant´Agata Bolognese. Det er et resultat, der også afspejles i årsregnskabet. I 2006 nåede man en omsætning på 346 mio. euro, hvilket var 43% mere end i 2005.

Sidste år opnåede Automobili Lamborghini SpA et resultat før skat på 18,1 mio. euro - hele 300% bedre end året før. Det tal vil uden tvivl også blive forbedret i 2007. Lamborghini har således ikke blot planer om at bygge de mest eftertragtede sportsvogne, men også om at blive den mest pro­fitable sportsvognsproducent.  


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.