Honda of the UK Ma­nufacturing Limited (HUM) fejrer en vigtig mile­pæl, nemlig produk­tio­nen af Civic nr. 1 mil­lion i Swindon.  Produk­tio­nen af Civic be­gynd­te i UK den 19. sep­tember 1994 med en produk­tion på blot 6.652 Civic-biler det første år. I år pro­du­cerer HUM 138.792 Civic-biler. 

I de seneste 12 måneder er den årlige produk­tionskapacitet steget fra 190.000 til 250.000 biler. Det skyldes den stigende efterspørgsel på Civic 3- og 5-dørsmodellerne og den nye CR-V – som alle bygges i Swindon og eksporteres til over 60 lande.

Honda har investeret £1,38 mia. i Swindon, og fabrikken beskæf­tiger nu 5.000 medar­bej­dere.

Og Honda ligger ikke på den lade side, for man har netop også kun­net fejre åbningen af en solcellefabrik ejet af Honda Soltec Co. Ltd.

Honda Soltec Co., Ltd., Hondas 100 %-ejede solcelledatterselskab fejrede for nylig åbningen af sin første solcellefabrik ved en cere­mo­ni, som blev overværet af 80 honoratiores, gæster og Honda-medar­bejdere. 

Honda Soltec blev op­­rettet i december 2006 og har hovedkvarter i Kumamoto præfek­tur.  Det tegner sig for en kapital­inve­stering på 4 mia. yen, beskæf­tiger 150 medarbejdere og påbe­gyndte massepro­duktionen af sol­celler i oktober i år. 

Den årlige pro­duktion når fuld kapacitet på 27,5 megawatt (sva­ren­de til strømfor­bru­get i ca. 9.000 huse) i foråret 2008.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Blækbutikkens hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.