Nummer to ud af i alt tre kon­ceptbiler afslø­redes forleden da dø­re­ne til dette års ud­gave af Gu­ang­zhou Motor­show åbnedes.

Ford Verve Concept vises denne gang i en stilet 4-dørs version og hen­vender sig specielt til de asiatiske kunder. Den afsløres sammen med den spændende 3-dørs version, som første gang blev vist på Frankfurt Motorshow i september måned.

Den nye 4-dørs Verve Concept er sporty og coupé-agtig, og forstær­ker Fords design vision for det fremtidige B-segment.

Begge konceptbiler er designede og konstruerede af den europæ­iske afdeling af Fords globale produkt udviklingsteam, og viser hvor­dan man kan skræddersy bilers tiltrækning overfor kunder i Asien, såvel som i Europa. 

Den tredje og sidste konceptbil bil afsløres på Detroit Motorshow som finder sted i januar 2008.

Udtryksfuldt Design

Side om side i Guangzhou, præsenterer de to nye biler Fords ''kinetic design'' formsprog, til hjertet af Asien.

Deres farver er inspireret af modeverdenen og farven på den nye Verve, kaldet  ''Frosted Grape'', komplementerer Frankfurt versio­nens fyldige ''Hot Magenta'' farve.

Båret af den entusiastiske reaktion, som den første konceptbil opnå­ede i Europa, vil  Ford designere nøje studere de asiatiske kunders reaktioner overfor den nye 4-dørs Verve Concept.

Guangzhou sedan-versionen bygger på Frankfurt-versionens meget karakteristiske udseende og fælles for dem begge er, at de deler en stærk front grafik med Mondeo.
Det er dog ikke planen at sælge 4-dørs versionen i Europa. 

Glat og Dynamisk
Konceptbilens form gjorde det muligt at strække ''kinetic de­sign'' ele­menterne og udnyt­te dem fuldt ud, hvilket har givet bilen et glat og dyna­misk udse­en­de. 
Set fra siden viser 4-dørs versionen en stolpeløs vindues profil, og sammen med skarpt aftegnede skærmkanter, udstrå­ler den spæn­ding og maskulinitet. Den dramatiske C-stolpe form bidrager med fø­lelsen af dynamik imens den bagerste del af bilen, ligeledes tyde­ligt viser ''kinetic design'' udseendet med fuldendte over­flader og kraf­tige linjer. 

Som enhver anden model på en catwalk er Guangzhou’s nye Verve Concept nydeligt påklædt. Fra den forførende farve ned til den mind­ste detalje, udstråler Verve Concept fornemmelsen af høj kvalitet, som man ikke normalt forbinder med en lille bil.

Bagruden på 4-dørs versionen stemmer overens med formerne af de højt monterede baglygter. Også denne unikke fremvisning, blev først set i forbindelse med den nye Ford Mondeo.

En mørk krom diffuser på den nederste del af kofangeren er ens med designet på 3-dørs versionen, men er dog udformet specielt til 4-dørs designet.
Den første Verve-model set indvendigtLigesom sin søster, er den nye Verves ansigt kraftigt og sporty, men samtidigt også ven­ligt og indtagende. Fronten domineres af en stor omvendt trapez-for­met grill samt en stor Ford oval.

Motorhjelmen karak­teriseres af højt skulpturerede dyna­miske former og de udprægede LED for­lygter – inspireret af Mondeo – giver Verves ansigt en venlig, åben og indbydende per­son­lighed.

Begge Verve Concept biler har 18" aluminiums fælge og lav-profil dæk, hver pyntet med en stribe der matcher bilernes karrosseri far­ver.

“Den første del af Verve-historien blev afsløret i Frankfurt og bestod af 3-dørs versionen, som var specielt udviklet til det europæiske B-segment marked", kommenterede Martin Smith, Ford Europa. "Anden del som præsenteres i Guangzhou, skal vise hvordan vi kan skabe en specifik model der henvender sig til asiatiske kunder, men som sam­ti­digt også er en tydelig del af den samme ''kinetic design'' familie."
"Ved at se de to Verve konceptbiler sammen, kan man begynde at se hvor spændende lille-bils segmentet vil blive, når det engang ram­mer markedet,” sagde Smith.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Nordic AutoParts hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.