Fiskers nye plug-in luksussedan  Danske Henrik Fi­sker, der står i spid­sen for ca­li­for­ni­ske Fisker Coach­build, kalder nu sit selskab for ''green Ame­rican premium car compa­ny,'' og det sker i forbindelse med of­fent­lig­gørelsen af det første bil­lede af den kom­mende "grøn­ne" plug-in sports sedan, som forventes lanceret i 2009 til en pris på $80.000.

Men allerede her til januar 2008 vil publikum kunne opleve modellen på North American International Auto Show (NAIAS), der er den stør­ste au­tomo­biludstilling i Nordamerika.

De tidligere Fisker-modeller er alle bygget op omkring enten Merce­des- eller BMW-modeller, men denne nye model får sin egen platform og bliver dermed opbygget helt fra grunden, hvilket er et større og anderledes ar­bej­de end blot at modulere på en eksisterende kon­struktion.

Derfor har Fisker Coachbuild aftalt et nært samarbejde med Quantum Technologies, et selskab beliggende i Irvine, Californien, der har sam­­arbejdet med flere automobilfabrikanter som f.eks. Toyo­ta og GM men også NASA har Quantum arbejdet for. Samarbej­det skal omfatte både udvikling og test af den kommende model.

Fisker har designet en model med en meget lang front, og på den måde bliver der plads til den samling af batterier, der skal gøre mo­dellen ægte "grøn." Samtidig har Fisker skabt en model, der får op­timale køre­egen­skaber, maksimal sikkerhed og et smuk design.

Og "grøn" bliver den, for den bliver en ægte plug-in-hybrid-elektrisk bil (PHEV - plug-in hybrid-electric vehicle): Først og fremmest bliver modellen i stand til at køre over længere afstand alene med elektrisk power. De før­ste oplysninger viser at modellen kan køre omkring 80 km på en enkelt opladning - ikke sådan at forstå, at du så kører "tør," for modellen skifter blot over til benzinmotoren, som også er i stand til at oplade elektro­mo­toren. Sammenlagt kan bilen med fuld benzintank og fuldt elektrisk opla­det tilbagelægge 1.000 km.

Fisker regner med årligt at producere 15.000 enheder af modellen og i den forbindelse har Fisker ansat en tidligere BMW-ingeniør - Tho­mas Fritz, som har en del automobilindustri-erfaring, som han kan trække på i stil­lingen som teknisk chef for projektet. Han har erfaring fra kon­struk­tionen af modeller som Range Rover, BMW Z8 og pro­gram­mer omkring Rolls-Royce og Lincoln.