Koncept­bilen Ci­troën C-Cactus … Kon­cen­trat af en øko­logisk og spæn­dende bil....

C-Cactus er en ba­ne­brydende kon­ceptbil, som havde premiere på efter­årets store bil­udstilling i Frankfurt i septem­ber. Kon­cept­bi­len er et ud­tryk for en ny måde at lave bil på, en bil der rummer alt væsentligt og tager udfordringen op om at fremstille en øko­logisk bil med et spæn­dende og forfri­sken­de design, og som er udsty­ret med en hybrid HDi drivlinje, og dét til en pris, der svarer til indstig­nings­modellen i C4-serien.

For at løfte denne vanskelige opgave går Citroën nye veje med hen­syn til ud­vik­ling af bilen og vælger at udelade visse for­mer for ud­styr, som ikke er afgø­rende for komforten ombord, til fordel for teknologi, design og øko­logisk udstyr af værdi for brugerne.

. en bil med alt det væsentlige, som er økonomisk og miljørigtig

C-Cactus er konstrueret med en stor andel af genanvendte og gen­an­ven­delige materialer, og som navnet antyder, er den ikke tørstig. Takket være dens HDi hybrid motor og en vægt, der er be­græn­set til 1180 kg, er brændstofforbruget blot 2,9 liter pr. 100 km og CO2 ud­ledningen 78 g pr. km.

C-Cactus koster ikke mere end en traditionel familiebil i mellem­stør­relsen takket være valg af materialer og bevidst forenkling i udvik­lingen af bilen, som betyder et min­dre antal dele. Som eksempel kan nævnes, at kabinen er op­bygget af lidt over 200 dele, hvilket er to gange min­dre end en tra­ditio­nel bil i til­svarende størrelse.

. en spændende og moderne bil

C-Cactus har alt det væsentlige. Længden er 4,2 meter og bredden 1,8 meter. Det er det en rummelig bil, som byder på en lang række nyttigt udstyr såsom klima­anlæg, stort lydanlæg, glastag, hastig­heds­­be­græn­ser og fartpilot.

Takket være ny­tænkningen i udviklingen af C-Cactus er det muligt at be­grænse pro­duktionsprisen og at udstyre den med en hybriddiesel driv­linje, uden at prisen er højere end for indstignings-modellen i C4-serien.

Nye veje i udviklingen

Nye veje for design og nye tekniske løsninger har medført en kraftig reduktion i antallet af dele til konstruktionen af bilen. Det betyder, at ingeniørerne har i hidtil uset grad forenklet visse mekaniske syste­mer og dele, samlet flere funktioner, der normalt forudsatte flere de­le, i én del og udeladt alle de dele, som ikke er afgørende for bi­lens funktion, for kom­forten eller sikkerheden ombord.

Instrumentbordet er således væk, og de funktioner, som det normalt rummer, er samlet på midter­konsollen og i det faste nav i rattet. Et andet eksempel på for­enk­ling er, at den del, der bruges som kofan­ger foran med lygter og logo, er den samme, som den der bruges til den nederste del af bagklappen.
Fronten er også forenklet til en fast motorhjelm, der også udgør for­skær­mene og en klap, der giver adgang til den løbende vedlige­hol­delse, såsom påfyldning af olie, sprinklervæske m.m.

Miljørigtige præstationer

Med hensyn til miljørigtige løsninger har Citroën som mål at udvikle teknologi og biler, som kan sælges i stort tal og dermed få reel be­tyd­ning i det store miljøregnskab.

Bilens HDi hybrid drivlinje kombinerer en HDi dieselmotor på 70 hk, der er udstyret med partikelfilter, med en elmotor, som leverer yder­ligere 30 hk. Det giver et brændstofforbrug på blot 2,9 liter pr. 100 km og en udledning af CO2 på 78 g pr. km ved blandet kørsel. Ved bykørsel kan man vælge at køre på el i ZEV (Zero Emission Vehicle), det vil sige uden udledning af CO2 og uden støj.

De løsninger, man har valgt i udviklingen af bilen, bidrager også til at begrænse udledningen af CO2, da det lavere antal dele gør, at C-Cactus med en vægt på 1180 kg vejer 15 % mindre end en C4 HDi hybrid.
Det lavere antal dele i bilen betyder mindre forbrug af råstoffer, og en stor del af de materia­ler, man har anvendt, er genan­vendte eller genan­vendelige. Det gælder for eksempel dæk­kene, og stålet i dø­rene er i ulake­ret stål, dvs. uden hver­ken maling eller lak, men rust­beskyttet.

Tophastigheden i C-Cactus er bevidst begrænset til 150 km/t. Det er vig­tigt af hensyn til miljøet og viser også, at Citroën har villet frem­stille en bil, der tager hensyn til sine omgivelser, og som skal være et bud på en anderledes tilgang til det at køre bil, hvor bilisten bevæger sig i et harmonisk samspil med sine omgivelser.

Fascinerende og moderne

C-Cactus er udtryk for et nyt syn på det at have bil:

. en ny afbalancering af prioriteter og en udvikling af bilen, hvor det væsentlige ikke indebærer afsavn

. en formgivning, hvor økologi og økonomi ikke er lig med banale løs­ninger, men tværtimod indebærer nye udtryk og ny køreglæde

Forenkling med et moderne og forfriskende design

Forenkling har resulteret i nye løsninger også rent designmæssigt.

Fronten er markant med de på en gang runde og kantede lygter, som fremhæves af to cylinder-formede luftindtag i kofangeren oven over kølergrillen. Den hvælvede motorhjelm med to luftindtag er med til at give bilen et dynamisk udtryk.

De runde linjer går igen på siderne af bilen, hvor det dynamiske frem­hæves af taget, der rækker fremad, de asymmetriske døre og det ulake­rede stål, som giver bilen et lidt råt udseende.

Det samme gør den høje karrosserilinje og 21 tommer fælge. Citroën har arbejdet tæt sammen med Michelin om udviklingen af lavprofil dæk med stor diameter, men begrænset bredde. Brændstofforbruget begrænses i kraft af den mindre kontaktflade med underlaget, og det samme gør produktionsprisen for dækkene.

Bagenden på bilen byder på en tilsvarende blanding af runde former og spændte linjer, som fremhæver det dynamiske og indbydende i bilen. Baglygternes form minder om forlygternes og er finurlige der­ved, at ind­maden er delt, så føreren kan se igennem lygterne. Det giver bedre udsyn f.eks. under parkeringsmanøvrer.

Færre elementer .. mere design

Kabinen i C-Cactus er også original og innovativ i kraft af de særlige udskæ­ringer, valget af materialer, dekorationer og far­ver, som giver et på én gang mini­mali­stisk og let design.

Praktisk og behagelig kabine

C-Cactus rummer meget komfortudstyr og høj fleksibilitet, uden at det er gået ud over produktions-prisen.

Tændingsnøglen i C-Cactus er en MP3 afspiller med touch screen, som placeres i det faste nav i rattet, hvor bilen genkender den, og motoren kan startes. En anden touch screen på midterkonsollen er til navigations­systemet og fungerer også som computer. Samtidig er denne løsning økonomisk, fordi den samler flere funktioner i een del.

Kabinen er rummelig takket være de udvendige mål på C-Cactus (4,2 me­ter i længden og 1,8 meter i bredden), som også giver et fornuf­tigt og fleksibelt bagagerum på mellem 500 og 1100 liter.
Bagsædet er monteret på en skinne og kan skydes helt frem til ryg­læ­nene på forstolene. Gulvet er monteret, så det skydes frem sam­men med bag­sædet, hvilket giver ekstra dybde i bagagerummet.

Endelig er C-Cactus udstyret med et glastag, som giver masser af lys og fremhæver indtrykket af en moderne og rummelig kabine. 

 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.