FRANKFURT MOTOR SHOW - SEAT Tribu SUV kon­cept.

Verdens­premiere på ny Tribu SUV, der giver et fingerpeg om SEAT´s fremtidige de­signlinie.

Introduktion af Ibiza ECOMOTIVE, som udle­der mindre end 100 g CO2 pr. km.

På dette års Frankfurt Motor Show, som afholdes fra den 11. til den 23. sep­tember, løfter den span­ske bilproducent SEAT sløret for sine kreative evner, med verdens­premie­ren på Tribu SUV.

“Denne nye model er af største vigtighed for os“, fortalte SEAT´s præsi­dent Erich Schmidt ved afsløringen af Tribu og fortsatte “Tribu sender et klart signal om vores fremtidige design- og produktfilosofi, og er et ek­sem­pel på vores kreative vinkler og innovative tekniske formåen”.

Tribu giver et signal om en videreudvikling af de nuværende design­temaer hos SEAT og omfatter en karakteristisk sidelinie, som også kendetegner den nuværende generation af biler. Silhuetten er dog ændret med mere lige linjer, og bilen udstråler styrke, kraft, kvalitet og dynamik.

Kraftfuldt udseende
Den nye Tribu har alle de typiske kendetegn for en ægte SUV. Frihøj­den og firehjuls­trækket gør bilen til en ægte terrængående bil, men bilens kompakte 3-dørs karrosseri og detaljer som imponerende 20" alumini­umsfælge, en flot hækspoiler og den tidligere nævnte dyna­miske sidelinie, un­der­­streger bilens sprælske og sportslige karakter.

Det er blandt andet denne dynamiske sidelinie,, som er endnu mere fremtrædende end på tidligere modeller, der giver bilen et flot og tillids­vækkende udseende. Linjen begynder ved bilens front og snor sig hen over forlygterne og videre til den forreste hjulkasse, og der­efter forløber den hen langs bilens side mod den bageste hjulkasse. Den nyeste gene­ration af biler fra SEAT vil utvivlsomt fortsætte med at være let genken­delige ved første øjekast.

De trapezformede forlygter, køler­grill og luftindtag samt det nye kø­lergitter med aflange sekskanter giver den nye Tribu et kraftfuldt og temperamentsfuldt udseende.

Set forfra strækker den iøjnefaldende forrude sig fra den kompakte motorhjelm og hen over bilens tag, så det nærmest bliver til et pano­ramasoltag, som slipper lys ind i bilen og gør det let at nyde udsigten under kørslen.

Bag på bilen er bag­lygterne skjult bag glasbagklappen, og kan kun ses, når man brem­ser, blinker eller har bilens lys tændt.

Det, der måske vil til­trække størst opmærk­somhed, er de impone­ren­de 20" alumi­niums­fælge med 255/50 dæk­montering. På fælgene er der trapez­formede figurer, som følger det stærke designtema, der går igen andre steder både indvendigt og udvendigt på bilen.

Tribu er udstyret med fire enkeltsæder. De formstøbte sportssæder foran har integrerede sikkerhedsseler og er desuden udstyret med hver sit uafhængige varmekredsløb med luftdyser til bagsædepas­sagererne.

Bagsæderne kan klappes ned for at få mere plads til bagage, og de er adskilt af et armlæn med integreret kopholder og skjulte opbeva­ringsrum.

Tribu er udstyret med en teknologisk nyska­belse i instrumentpane­let, i form af fire ad­skil­te TFT-skærme. Om­drej­ningstæller og speedo­meter er pla­ceret i sepa­rate ure, der giver føreren de nødvendige infor­ma­tioner til sik­ker og komfortabel kørsel. Bilens TFT-skærme vi­ser forskellige infor­matio­ner afhængigt af det valgte køreprogram – Urban, Sport eller Free-run.

I den nye Tribu kan man vælge tre forskellige køreprogrammer med et tryk på en knap. Med programmerne Urban, Sport og Free-run æn­dres parametrene i den nye konceptbil fra SEAT (motorstyring, af­fjed­ring, gearudveksling osv.), så bilen tilpasses til forskellige forhold – by, motorvej og offroad.

Ny Ibiza ECOMOTIVE – kun 99 g CO2 pr. km
CO2 udslip: KUN 99 g/kmEn anden debutant i Frankfurt er SEAT Ibiza ECOMOTIVE, som er et klart eksempel på SEAT koncernens interesse for miljøet. Med en 1,4-liters TDI-motor med 80 hk kan udslippet af kul­dioxid reduceres til kun 99 g/km – en betrag­te­lig teknologisk bedrift, som er et skridt på vej mod de stren­geste krav til CO2-emissioner, der forventes indført i den nærmeste fremtid.

Men Ibiza ECOMOTIVE er ikke kun en miljømæssig gevinst på grund af de reducerede emissioner. Takket være ændringer på den i forve­jen effektive 1,4-liters TDI-motor med 80 hk, er den også den mest økonomiske motor i SEAT modelrækken med en brændstoføkonomi på hele 26,3 km/l ved blan­det kørsel.

Disse imponerende tal er opnået ved hjælp af ny software i motor­sty­reen­heden, og emissionerne reduceres yderligere ved hjælp af et parti­kel­filter. Desuden er alle gearudvekslingsforholdene blevet gjort længere.

Bilen er også mere strømlinet. Aerodynamikken på ECOMOTIVE er blevet forbedret til Cw 0,30 i forhold til Cw 0,315 på basismodellen.

Desuden er der monteret specielle Dunlop SP10A 165/70 R14 dæk, hvor materialerne og produktionsteknologien giver mindre rullemod­stand.

Bilens vægt er en anden afgørende faktor til at opnå lave emissioner fra ECOMOTIVE. Med en vægt på mellem 1.106 - 1.084 kg kan bilen overholde målsætningen med hensyn til lave emissioner og lavt brænd­stofforbrug.

Selv om vægten er lav, har Ibiza ECOMOTIVE samme sikkerheds- og komfortudstyr som alle andre Ibiza modeller. I alle de lande, hvor bilen kommer til salg, vil udstyret omfatte ABS, tre højdejusterbare hoved­støtter på bagsædet, sideairbags, selestrammere ved forsæ­derne, fra­kob­ling af frontairbaggen til forsædepassageren, fjernbe­tjent cen­tral­lås og elruder bagi.

Desuden findes der en lang række ekstra­ud­styr (standard i nog­le lande), som omfatter ESP (elek­tronisk stabili­tetsprogram), aircondi­tion, radio med cd-af­spil­ler og 6 højt­talere, alarm, hovedairbags, fartpilot, forlygtesprink­lere, elektriske side­spejle, automatisk lys, sædevarme og me­get mere.

Og som tidligere nævnt er alt dette muligt uden at øge bilens vægt og med det lave emis­sions­niveau på kun 99 g/km.

Det er endnu ikke besluttet om Ibiza Ecomotive kommer til salg i Dan­mark.

Den nye Freetrack og resten af SEAT modelrækken vises på Frank­furt Motor Show.

Tribu konceptbilen, den nye Ibiza ECOMOTIVE, den nye Freetrack og alle de andre SEAT modeller kan opleves på den internationale bilud­stilling i Frankfurt i de kommende uger.

En anden enestående debut i SEAT model­rækken er den nye Altea freetrack der snart er Danmarks aktuel. Freetrack kommer enten med en forhjulstrukket 2,0-liters TDI-motor med 140 hk. eller en 4-hjulstrukne version, der enten kunne leve­res med en 2,0-liters TSI benzinmotor på 200 hk eller en 2,0-liter TDI med 170 hk. SEAT Free­track har Danmarkspremiere den 29. september.

SEAT Tribu og de øvrige SEAT modeller kan følges dagligt via webcam fra SEAT´s stand på IAA Frankfurt - på www.seat.dk .