Det er pudsige sager, der af og til dukker op i Sø- og Handels­retten. Om to måneder skal retten be­handle et sags­anlæg mod en køben­havnsk bedemand - ind­stæv­net af selveste Ferrari og dets moder­sel­skab Channel, der sammen­lagt kræver en erstatning på kr. 250.000,-.

Og straks tæn­ker man på en specielbygget rustvogn eller andet i den mere automotive retning, men nej - hør historien her:

Begravelses Service ApS - et københavnsk bedemandsforetagende med mange filialer i København og på Sjælland - fik en henvendelse fra for­ældrene til en afdød søn, der havde elsket hurtige biler. Deres ønske var ret beskedent, men dog originalt. For de ville gerne be­stille en Fer­rarirød urne - en idé, som begravelsesforretningen ikke var sen til at imødekomme. De kontaktede endog den danske impor­tør af Ferrari, som omgående kvitterede på henvendelse med at frem­sende to originale Ferrari-klistermærker, skriver Jyllandsposten, for den idé var man da med på.

Så alt i alt var der lagt op til en ægte Turbo-begravelse, som dog nu får det kedelige efterspil, at bedemanden skal i retten -beskyldt for at have krænket de rettigheder som Ferrari gennem mange år har beskyttet med næb og klør. Og det omhandler alt - lige fra den stej­lende hest til den gule og røde farve.

Og lige nu går bedemanden rundt og forstår ingenting, for når den danske importør selv fremsender klistermærker til projektet - vel vidende hvad de skulle bruges til, ja, så er det mere end bedeman­den forstår sig på. Men et er sikkert - han skal i retten til oktober, hvis der da ikke forinden er en behjertet sjæl som får forklaret Ferra­ri, at der ikke er tale om en serieproduktion af en ny model ved navn Ferrari-urnen, men blot om et enkeltstående tilfælde.

Og hvis Ferrari får held med sit sagsanlæg, så - kære klistermær­ke­samlere - pas i fremtiden på hvad de små klistermærker bruges til.  

annonce - klik på logo
Klik her og gå til arcurios hjemmeside - med gaveidéer til autofolket

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.