Med Wendelin Wiedeking ved rattet i Por­sche-kon­cernen, har den siden han tiltrådte i 1993, vok­set sig stor og sær­deles stærk. Den gang var Por­sche dybt afhængig af 911-mo­dellen og i min­dre omfang af den aldrende 968 og 928 Coupé-mo­del­len.

I dag - 14 år efter - sælger Porsche tre meget succesfulde modeller og har siden Wiedeking tiltrådte, præsteret det ene flotte regnskab efter det andet, og det til trods for, at Porsche årligt kun sælger om­kring 100.000 enheder.

Og samtidig er det lykkedes for Wiedeking ikke blot at udvikle nye, spæn­dende sportsvognsmodeller, men også at udvide produktpa­let­ten med en SUV - den succesfulde Cayenne - uden at det er gået ud over Porsche sports­vognsimage. Og nu går den le­gen­da­riske CEO og afventer Por­sches første coupé-model Pana­mera (2009), som gerne skulle blive lige en så stor succes som Cayenne.

I dag sidder Wiedeking tillige i Volkswagens Supervisory Board. For under hans ledelse er det lykkedes for Porsche at sikre sig omkring en tredjedel af aktierne i Volkswagen for den nette sum af €5 mil­liarder, hvilket gør Porsche til Volkswagens største aktionær.

Og det har været en god forretning, for efter købet er aktierne næ­sten fordoblet, så Wiedeking er meget i kridthuset hos familien bag Porsche - familierne Porsche og Piëch. Wolfgang Porsche, der er tals­mand for familierne fortæller, at det hele var Wiedekings idé. Han præsenterede idéen for familierne, og da Porsche manglede en god samarbejdspartner med hvem de kunne dele de kraftige udviklings­om­kost­ninger, bakkede man idéen op.

I dag afventer mange i branchen, om det skal lykkes for Wiedeking at præge giganten Wolfsburg med samme succes, som det er lyk­ke­des med Porsche i Zuffenhausen.

Gennem tiden har den 54 årige Wiedeking modtaget et utal af til­ken­de­gi­velser og ikke mindst titler - bl.a. som Årets erhvervsmand i Tysk­­land. 


annonce - klik på logo og bestil en jobannonce
Klik på logo'et og bestil din Stepstone-jobannonce her - og få samme jobannonce GRATIS med på Autoteket

 Samarbejde mellem
StepStone og Autoteket

Find din nye

medarbejder her

effektivt, nemt og

hurtigt.

Du behøver blot at klikke på logo'et til venstre og udfylde skemaet. Du betaler for StepStone jobannoncen og får til gengæld annoncen GRATIS på autoteket.dk.