Den Aston Martin DBS, som fik sin snigpremi­ere i Bond­filmen Ca­sino Ro­yale med Da­niel Craig og Mads Mikkelsen som hen­holdsvis helt og skurk, er nu live blevet af­slø­­ret for offent­lig­he­den. Aston kunne for­leden afsløre deres seneste sports coupé flagskib på Pebble Beach Con­cours d'Elegance i Californien. Og dermed er hullet i Astons line up blevet udfyldt efter at V12 Vanquish udgik af pr­oduktionen i 2006.

Men glæd dig ikke for tidligt, for leveringen af denne supermodel sker først fra første kvartal i 2008.

DBS er forsynet med en 6.0 liters V-12 motor, der yder 510 hk, hvil­ket giver en acceleration fra 0-100 km/t. på 4,3 sekunder. Så der er absolut behov for et førersæde, hvor man sidder godt fast. Det er ½ sekund bedre end Vanquish-modellen og 0,6 sekund hurtigere end DB9-modellen.

Prisen kendes endnu ikke, men det forlyder, at de afsløres, når modellen præsenteres for europæerne på bilud­stillingen i Frankfurt om ganske kort tid.

DBS bygges ligesom modellerne DB9 og V8 Vantage på Astons fabrik i nærheden af Gaydon i England, hvor Aston Martins hovedsæde er beliggende.

Her påbegyndes pro­duktionen af DBS, så de første modeller er klar til lanceringen i for­året 2008. I øvrigt sker produktionen på Astons fleksible VH-plat­form.

Flere af de nye detaljer på DBS-modellen er hentet fra DBRS9 og DBRS9's racerversioner - ikke mindst karossen, der er udført i kulfi­ber. Så Aston forsøger at gøre modellen lettere frem for at indgå i en skarp konkurrence med Porsche og Ferrari om hestekræfter.

Aston Martin's nye ejere forventer et årligt salg på omkring 500 DBS-modeller - heraf en trediedel solgt i USA, hvor markedet for Aston Martins modeller er steget stødt og ro­ligt gennem de seneste år.

DBS er således den første model, som lan­ceres under de nye ejere, der er et team bestående af David Richards, som er chef for Prodrive og bestyrelsesformand for Aston Martin Racing, og to banker med sæde i Kuwait. Deres Primrose Cove Ltd. Hol­dingselskab købte Aston Martin for $931 millioner, mens Ford beholder en lille andel af det legendariske britiske premiumselskab.

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.