Astra har fået ny 1,7 dieselmotor og en kraftigere 1,6 benzinmotor med variabel ventilstyring. 

Opel Astra får ny die­sel­motorer og kraf­ti­gere 1,6 ben­zin­mo­tor.

Opels mellem­klasse­bil får nye motorer til både diesel og ben­zin. Diesel­motoren er et led i Opels strategi mod udvikling af min­­dre moto­rer med næsten samme præ­sta­tio­ner som større motorvari­an­ter, men med bedre brændstofforbrug.

Den nye dieselmotor er på 1,7 liter med en ydelse på 110 hk og et CO2 udslip på 140 gram pr. kilometer. Med den nye 1,7 CDTI kører Astra 19,2 km/l ved blandt kørsel. Topfarten er 185 km/t, og accele­rationen fra 0-100 km/t kan klares på 11,7 sekunder.

Til sammenligning har den større Astra 1,9 CDTI med 120 hk et CO2 udslip på 157 gram pr. kilometer og et brændstofforbrug ved blandet kørsel på 17,2 km/l. Med denne motor har Astra en topfart på 194 km/t og en acce­leration fra 0-100 km/t på 10,5 sekunder.

Den nye dieselmotor har som resten af dieselmotorerne til Astra vedlige­holdelsesfrit partikelfilter som standardudstyr.

Med 1,6 liters benzinmotor får Astra flere kræfter, når den hidtidige 1,6 Twinport udgår til fordel for 1,6 Ecotec, der med 115 hk har 10 heste­kræfter mere end den gamle motor. Samtidig er benzinøkono­mien forbed­ret marginalt. Med den kraftigere 1,6 motor kører Astra 5 døre nu 15,4 km/l mod tidligere 14,7 km/l. Med Easytronic automatisk gearskifte er for­bruget 15,9 km/l. Den nye motor har variabel ventil­styring, hvilket er en del af forklaringen på den forbedrede ydelse og økonomi.

Astra 5 døre 1,7 CDTI koster i den veludstyrede Limited version 268.309 kr., og med den nye 1,6 er prisen for Astra 5 døre Limited 234.416 kr.  Astra priserne begynder ved 196.950 kr.

 

annonce - klik på logo
Klik her og gå til Skomøs hjemmeside

Glæd en af dine venner med denne artikel, hvis du mener, den kan have interesse for ham eller hende - klik i starten af artiklen - Send artikel - Skriv den relevante e-mail adresse og send samtidig en lille hilsen.